Fødevareminister Mette Gjerskov (S). Foto: Rune Johansen

Fødevareminister Mette Gjerskov (S). Foto: Rune Johansen

Walk the talk med fødevareministeren på Kalø

Fødevareminister Mette Gjerskov skal se og diskutere økologi ved besøg på Kalø Økologisk Landbrugsskole

Af
Af Martin Schultz

Knap har miljøminister Ida Auken (SF) forladt Syddjurs efter et møde mandag på Kalø Gods før den næste ministerbil ruller frem i Kalø-området.
Torsdag eftermiddag har fødevareminister Mette Gjerskov (S) nemlig meldt sin ankomst til Kalø Økologisk Landbrugsskole.
Her kommer den travle fødevareminister, som i den seneste tid har været travlt optaget af at kommentere og handle på hestekødskandale og fødevaresikkerhed, formentlig til at være på hjemmebane på landets eneste økologiske landbrugsskole.

Walk the talk - handle ud fra det man siger


Fødevareminister Mette Gjerskov har afsat en time til besøget og vil på en ”walk the talk” på skolen blandt andet drøfte mere økologi i uddannelsen, grøn vækst, økologiske handleplaner, biodiversitet og økologi.
Besøget slutter med en kop kaffe, hvor ministeren blandt andet vil møde elever på skolen.


Publiceret 26 February 2013 14:37