Stubmark. Værk af Birthe Søby.

Stubmark. Værk af Birthe Søby.

Så er det tid til forårsudstilling

Glas, acryl og akvarel på forårsudstillingen på Den Hørningske Stiftelse

Af
Anette Bonde

Den Hørningske Stiftelse i Hørning inviterer til fernisering på årets forårsudstilling lørdag 2. marts klokken 11 til 16. Udstillingen kan ses indtil 22. marts og er åben alle dage fra klokken 10 til 17.
Der er tre kunstnere repræsenteret på udstillingen. Det er Birthe Søby, Uggelhuse, der udstiller acryl, Lene Laut, Hadsund, der udstiller akvarel, og Bettina Vahle, der udstiller glas.
Birthe Søby, Uggelhuse, er blandt andet kendt i området fra da hun tidligere blev årets kunstner på Sønderhaldudstillinge. Hun maler mest store landskabsmalerier i vinterens farver og forklarer om sine motiver, at hun forsøger at male det smukke i vækst og forfald, stilhed og enkelthed. Hun er uddannet billedkunstlærer, og har undervist i cirka otte år i billedkunst.
Lene Laut er debutant. Hun har altid været kreativ og har arbejdet med mange forskellige ting, men nu, hvor hun er blevet pensionist, kan hun bruge en masse tid på det. Foreløbig er det især blomstermotiver, der optager hende.
Bettina Vahle er for nylig flyttet til Fausing, hvor hun er ved at indrette værksted, galleri, undervisningslokale med mere. Hun har arbejdet med glas i seks år og har blandt andet modtaget undervisning ved Silvia Levenson, Kirstie Rea og Nathan Sandberg. Hun arbejder både med støbninger i glas og med mere traditionelle glasarbejder.

Publiceret 26 February 2013 10:00