Martin Jørgensen startede karrieren i IF Midtdjurs, og måske er den nuværende AGF'er blandt de to spillere fra den aarhusianske storklub, som onsdag aften gæster klubhuset i Ryomgård.

Martin Jørgensen startede karrieren i IF Midtdjurs, og måske er den nuværende AGF'er blandt de to spillere fra den aarhusianske storklub, som onsdag aften gæster klubhuset i Ryomgård.

Superligaspillere besøger IF Midtdjurs

To spillere fra AGFs superligatrup lægger vejen forbi klubhuset i Ryomgård onsdag aften en god times tid for at snakke fodbold med de lokale ungdomsspillere

Af
Af Lars Norman Thomsen

Superligaklubberne har fundet ud af, at der er stor markedsføringsværdi i, at klubbernes spillere bruger lidt tid ude i de lokale klubber til diverse promotion-arrangementer.
Også AGF er med på vognen. Østjyllands næstbedste klub - kig på stillingen i superligaen - sender to superligaspillere til klubhuset i Ryomgård onsdag aften, hvor de i en times tid vil underholde om livet som professionel fodboldspiller.
Arrangementet er en invitation til, at ungdomsspillerne i IF Midtdjurs lytter med, og det samme med søskende, kammerater og forældre. Også andre interesserede kan dukke op.
Alle børn, der deltager i arrangementet fra klokken 18 til 19 får en gratis billet til opgøret AGF - SønderjyskE, som spilles midt i maj.
Der er tilmelding til onsdagens klubaften på agf.dk/midtdjurs senest 25. februar.
Der er gratis adgang, og i tilgift vanker der en goodie-bag fra AGF.
 

Publiceret 23 February 2013 16:59