Clara Evamaj Mørch og Nikolaj Elgaard Nielsen sidder blandt andet i Fritidsrådet og er med i Ungeunivers-styregruppen, hvor de skal være med til at tegne det nye ungdomshus, som skal stå færdigt i 2014.

Clara Evamaj Mørch og Nikolaj Elgaard Nielsen sidder blandt andet i Fritidsrådet og er med i Ungeunivers-styregruppen, hvor de skal være med til at tegne det nye ungdomshus, som skal stå færdigt i 2014.

Nye frontløbere i ungdomsrådet

Aktørerne er klar med nyt team til at trække i tovene

Af
Af Nicole Wolter

Der er valgt en ny ledelse i Norddjurs Ungdomsråd, populært kaldet Aktørerne. 18-årige Nicolai Elgaard Nielsen, der går i 3.g på Grenaa Gymnasium, hvor han har været formand for elevrådet i et år, er ny formand for Aktørerne.
Den tidligere formand, Jeppe Würtz Pedersen, trak sig tilbage for at hellige sig sine studier i Aarhus.
Clara Evamaj Mørch blev valgt som næstformand.
De unge har store planer for ungdommen i Norddjurs.
"Vores visioner er i udgangspunktet at lave en masse fede events. Men vi skal samtidig hele tiden følge med i, om kommunen holder ungdomspolitikken i hævd. Vi har selv været med til at lave den, og den er meget ambitiøs, så vi følger den tæt," siger Nicolaj Elgaard Nielsen.
Som nyt formandsmakkerpar deler Nicolaj Elgaard Nielsen og Clara Evamaj Mørch flere sæder i kommunens udvalg og råd.

Publiceret 23 February 2013 16:00