Claus Meyer holder foredrag i Pavillonen i Grenaa torsdag 28.februar.

Claus Meyer holder foredrag i Pavillonen i Grenaa torsdag 28.februar.

Claus Meyer vil både have madkultur og livskvalitet

TV-kokken og debattøren Claus Meyer holder foredrag i Pavillonen i Grenaa

Af
Anette Bonde

"Mange tror det nordiske køkken først og fremmest handler om Norden, men det gør det ikke. Det handler om at give og det handler om at være taknemmelig. Det handler om at passe på hinanden og på jorden. Om at glæde sig over sine muligheder og forsøge at skabe noget originalt og værdfuldt sammen, "i evighedens lys" som min gamle læremester sagde".
Sådan har den gastronomiske iværksætter Claus Meyer sagt om sin drøm om at forbedre den danske madkultur.
Torsdag 28. februar klokken 19.30 holder han foredrag i Kulturhuset Pavillonen om Madkultur og Livskvalitet. Foredraget præsenteres i et samarbejde mellem FOF Djursland og Djurslands Bank.

Fra Lolland til Frankrig

Claus Meyer fortæller om sin barndom på Lolland, opholdet som ung mand i huset i Frankrig og om nutiden som madentreprenør og far til tre piger.
?Det er ikke væsentligt om vi spiser hummer og trøfler eller svin og kartofler. Men det er afgørende, at vi engang imellem viser vores børn, at vi mener det, når vi taler om betydningen af maden og det gode måltid?, har Claus Meyer sagt for at understrege måltidets betydning for samværet.
Claus Meyer er de senere år især blevet kendt for tankerne om det nordiske køkken.Det førte blandt andet til etableringen af den nu Michelin bestjernede restaurant Noma, som er kåret som verdens bedste restaurant.
På det seneste har Claus Meyer arbejdet med resocialisering af fanger ved at lave mad sammen med indsatte i Vridsløselille Statsfængsel.
Et andet indsatsområde er fonden Melting Pot, som har etableret en madskole i Bolivia, hvor unge bolivianere kan blive uddannet til køkkenchefer og til bedre at kunne udnytte de fine råvarer, der findes i det fattige sydamerikanske land.

Publiceret 23 February 2013 09:00