'Aldrig færdig, altid på vej' er mottoet for den tidligere Kolind dreng Per Pels lige nu.

'Aldrig færdig, altid på vej' er mottoet for den tidligere Kolind dreng Per Pels lige nu.

KarriereKanonen skal fyre op under Kolind dreng

Per Pels er blandt de 1300 kunstnere, der håber på at blive blandt de 12 udvalgte i P3s KarriereKanonen

Af
Af Lars Norman Thomsen

Over 1300 kunstnere har meldt sig til KarriereKanonen 2013.
KarriereKanonen er P3s chance til sangere og bands, der gerne vil nå længere ud med deres musik. God opmærksomhed kan sikre dem en pladekontrakt.
Magtens Korridorer, Tue West, Johnny Deluxe, Rasmus Nøhr og Sticky er blandt de bands og solister, der har fået en kickstart på karrieren i KarriereKanonen.
Blandt de håbefulde i 2013 er lokale Per Pels - der også lyder det borgerlige navn Per Bo Christensen - med en fortid i Kolind.
Per Pels er blandt de over 1.300 bands og musikere, der har sendt indslag ind til KarriereKanonen i år.

Aldrig før har så mange ønsket at deltage i det ambitiøse talentudviklingsforløb, og i forhold til 2012 er det en stigning på 44 procent, kan man læse på KarriereKanonens hjemmeside.

I den kommende tid lytter juryen, som består af udvalgte fra Koda, Bandakademiet, Smukfest og DR P3 og P6 BEAT, til det indsendte materiale, og i slutningen af marts udvælger de 12 navne til det videre forløb.

Herefter modtager alle 12 karriererådgivning og skal optræde på SPOT, hvor feltet af navne bliver reduceret til 8. I august skal de otte på scenen til Smukfest i Skanderborg, og her findes de tre vindere. De modtager hver et skræddersyet karriereudviklingsforløb.
Under hele forløbet får en række deltagere desuden radioairplay og omtale på P3 og P6 BEAT– blandt andet gennem programmet Debut på P6 BEAT.
Bidragene fra Per Pels Music kan aflyttes ved at klikke på: 
http://www.dr.dk/karrierekanonen/kunstnere/per-pels-friends/
Med i bandet er en anden tidligere Kolind fætter, Kasper Tikær Olesen, der gør sig som janitshar.
 
 

Album på vej

Hidtil har Per Pels fået udgivet et par singler, men i 2013 satser han på at få sit debutalbum på gaden.
Per Bo Christensen, som der står på dåbsattesten, spillede trommer i de unge år, og det var først for nogle år siden, at han besluttede sig for at satse på musikken og drømte om noget andet og større.
Hans meget guitarbaserede og akustiske folk-rock, hvor hans stemme er et bærende instrument, emmer af, at kunstnere som Beatles og folkene fra den amerikanske vestkyst ikke har levet forgæves.
Det musikalske udtryk trænger måske til at få lidt mere kant i jagten på et personligt musikalsk udtryk, men med den rette coaching kan det sagtens komme.
Første mål er at slippe gennem nåleøjet i KarriereKanonen 2013.
 

null

Publiceret 08 February 2013 06:00