Der bliver rig mulighed for at hoppe, danse, springe og spille bold i Midtdjurshallen i vinterferien.

Der bliver rig mulighed for at hoppe, danse, springe og spille bold i Midtdjurshallen i vinterferien.

Sjov og leg i vinterferien i Midtdjurshallen

IF Midtdjurs inviterer børn, venner og familie til fire dage med sport og leg i dagtimerne

Af
Af Lars Norman Thomsen

Der er ikke mulighed for at træne i Midtdjurshallen i vinterferien.
Til gengæld er der rig mulighed for at hygge sig i kammeraters lag og tage far, mor og bedsteforældre med i dagtimerne til en gang sjov og leg.
Fra tirsdag til fredag er halgulvet til fri rådighed for børn og voksne, der gerne vil være aktive sammen i vinterferien.
René Uldal fra FU (forretningsudvalget) i IF Midtdjurs lover, at Midtdjurshallen vil være fyldt med redskaber af alle slags, og der vil være mulighed for både at lege og spille bold.
Der bliver lejlighed til at spille fodbold på en oppustelig fodboldbane, bordtennis, hockey, udfolde sig på hoppepude, spille badminton og lege med air track.

Der vil i åbningstiden være en frivillig leder fra IF Midtdjurs til stede i hallen, og det koster 20 kroner pr. dag at være med.
Alle legende skal huske at medbringe indesko.

Midtdjurshallen er en selvejende institution, som IF Midtdjurs forestår driften af.

Publiceret 07 February 2013 07:00