Formand for Rønde Distriktsråd, Carsten Skivild. Arkivfoto

Formand for Rønde Distriktsråd, Carsten Skivild. Arkivfoto

Rønde savner en politisk stemme

Rønde Distriktsråd:: Hvem løfter arven efter Vilfred og får Rønde ud af mølposen

Af
Af Martin Schultz

 ”Der er ikke en vilje til at prioritere. Rønde er havnet i mølposen.”
Det indtryk har man ifølge formanden Carsten Skivild i Rønde Distriktsråd omkring prioriteringen i Syddjurs Kommune.
”Vi mangler en politisk stemme, som også kaster Røndes synspunkter ind i debatten,” siger Carsten Skivild, som tænker tilbage på de tider, da Røndes alfaderlige socialdemokrat, tidligere borgmester Vilfred Friborg Hansen, havde politisk indflydelse og gjorde sit til at Røndeområdet ikke blev overset.


Vision om campus mangler

Rønde Distriktsråd er især træt af at byfornyelsesprocessen er sat i stå efter kommunesammenlægningen. Færdiggørelsen af Røndes Midtbyplan har lange udsigter og er først planlagt til 2020.
”Vi savner også en interesse for visionen omkring et campusområde i Rønde. Det eksisterer stort set ikke i Syddjurs tankegangen,” siger Carsten Skivild. Han beklager også, at Rønde Bibliotek fremover er lukket om fredagen.
”Rønde er en skoleby og biblioteket bør være åbent for selvbetjening om fredagen.”

Uden for øst-vest debatten

Rønde Distriktsråd har været forbavsende tavs i den aktuelle øst-vest debat i Syddjurs Kommune.
”Øst-vest debatten er hvad politikerne gør den til. Vi har været optaget af rådhusdebatten, men det har været ud fra hvad der driftsøkonomisk kan betale sig,” siger Carsten Skivild, som ikke forstår, at jobcentret ikke blev placeret i Hornslet.
”Men et flertal af politikerne mente, at det administrativt var det bedste at lægge Jobcentret i Ebeltoft.”

null

Publiceret 06 February 2013 22:20