Benny Hammer er bannerfører for konservatismen i Norddjurs. det enlige kommunalbestyrelsesmedlem afslører fredag på norddjurs.lokalavisen.dk, om han genopstiller.

Benny Hammer er bannerfører for konservatismen i Norddjurs. det enlige kommunalbestyrelsesmedlem afslører fredag på norddjurs.lokalavisen.dk, om han genopstiller.

Konservative:

Nej til en indskrænket kommunalbestyrelse

Norddjurs Konservatives formand Arne Holm Hansen er godt tilfreds med, at der fortsat er 27 pladsefr at kæmpe om ved det kommende kommunalvalg

Af
Af Lars Norman Thomsen

Det Konservative Folkeparti i Norddjurs skal kæmpe hårdt for at stille med et stærkt hold til kommunalvalget.
Det lagde lokalformand Arne Holm Hansen ikke skjul på, da lokalforeningen afholdte sin årlige generalforsamling forleden.
Lokalformanden lod derfor forstå, at han er yderst tilfreds med, at der var politisk flertal i kommunalbestyrelsen for at bibeholde 27 pladser til politikerne på rådhuset også i den kommende periode, da politikerne diskuterede status quo eller færre politikere i forbindelse med budgetforhandlingerne.
"For at spare så skulle antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer reduceres. En reduktion til 19 medlemmer ville betyde, at den såkaldte sidste plads i kommunalbestyrelsen ville kræve 4,9 procent af stemmerne. Det ville gøre situationen vanskeligere for Det Konservative Folkeparti," ifølge Arne Holm Hansen.
"Heldigvis fastsatte kommunalbestyrelsen, at der fortsat skal være 27 medlemmer i kommunalbestyrelsen, hvilket så betyder, at den såkaldte sidste plads kun vil kræve 3,5 procent af stemmerne. Forskellen er 282 stemmer," lød regnestykket fra lokalformanden til de fremmødte på generalforsamlingen.
 

58 medlemer

Ved årsskiftet 2011–2012 havde Norddjurs Konservative 62 medlemmer i vælgerforeningen.
I løbet af 2012 kom der et nyt medlem til, medens et medlem fraflyttede kommunen, 2 medlemmermeldte sig ud og 2 medlemmer afgik ved døden.
Summa summarum: Norddjurs Konservative havde ved årsskiftet 58 medlemmer at gøre godt med.

Publiceret 01 February 2013 05:00