Lisbeth Munksgaard afløser 1. marts Jens Refsgaard (i baggrunden) som skoleleder på Thorsager Skole.

Lisbeth Munksgaard afløser 1. marts Jens Refsgaard (i baggrunden) som skoleleder på Thorsager Skole.

Vice forfremmet til skoleleder i Thorsager

Viceskoleleder Lisbeth Munksgaard afløser 1. marts Jens Refsgaard som skoleleder på Thorsager Skole

Af
Af Martin Schultz

Thorsager Skole valgte et kendt ansigt, da afløseren for skolens leder gennem 26 år skulle findes.
Valget faldt nemlig på viceskoleleder Lisbeth Munksgaard, som gennem hele sin lærergerning har været på Thorsager Skole, kun afløst af et par år som pædagogisk leder på Risskov Skole.
Den 53-årige leder valgte dog at vende tilbage til Thorsager Skole og genindtrådte i sin stilling som viceskoleleder.

Noget ved musikken

Lisbeth Munksgaard var allerede tiltrådt som ung lærer på Thorsager Skole, da Jens Refsgaard blev skoleleder i 1986.
Hun har musik og engelsk som fag og har været stærkt medvirkende til den stærke placering musikken har fået på Thorsager Skole.
Det er især sket i samarbejde med en anden mangeårig lærer på skolen, Frank Morgenstjerne.

Et stærkt ansøgerfelt

Der var ialt 12 ansøgere til stillingen og tre kandidater var indkaldt til samtale med ansættelsesudvalget.
”Det var et stærkt ansøgerfelt, hvoraf mange havde soide og relevante skoleledererfaringer,” siger skolechef i Syddjurs Kommune, Marit Aaslund.

Publiceret 31 January 2013 12:35