Flemming Hansen må undvære makkerskabet med Per Zeidler i byrådssalen i Syddjurs.

Flemming Hansen må undvære makkerskabet med Per Zeidler i byrådssalen i Syddjurs.

Lokalpolitik:

Stor mobilitet i byrådssalen

De mange politiske afhoppere i Syddjurs giver hovedbrud, fordi det også betyder, at der skal ændres på de fysiske placeringer i byrådssalen

Af
Af Lars Norman Thomsen

Den gamle børnesang om de ti små cyklister kan vise sig at blive et stort hit i Syddjurs Byråd, hvis politikerne holder tempoet og fortsætter med at bryde ud af deres politiske roller, som vi har været vidne til på det sidste.
Hidtil har seks politikere skiftet hest siden valget i 2009. I nævnte rækkefølge: Aføde Mårten Breum (fra SF til løsgænger/Enhedslisten), Niels Viderø (fra SF til Socialdemokratiet), Ninna Thomsen (fra Socialdemokratiet til Borgerlisten Syddjurs), Per Zeidler (fra Venstre til løsgænger (liste H)), Flemming Hansen (fra Venstre til løsgænger (liste H)) og Tommy Bøgehøj (Fra Konservative til Borgerlisten Syddjurs).
De mange skift får også betydning for den fysiske placering i byrådssalen, hvor partier og lister sidder rangordnet efter stemmetal ved seneste valg. Dog sidder borgmesteren som mødeleder altid ved bordenden.
Lige nu sidder Venstre og Socialdemokratiet tættest på borgmesteren på henholdsvis højre og venstre side. På venstre side følger SF og Det Radikale Venstre.
På højre side Borgerlisten Syddjurs, Konservative og Dansk Folkeparti.
Problemet opstår for løsgængerne Per Zeidler og Flemming Hansen, der udgør en fælles duo under betegnelsen liste H.
Der er nemlig ikke plads til, at de kan sidde ved siden af hinanden. Derfor må Per Zeidler indtil videre tage plads på 'venstrefløjen' som nabo til Carsten Bech (B). Herfra kan han kigge over på listefællen Flemming Hansen, der sidder med hos 'højrefløjen'
Keine Hexerei, nur Behendigkeit - eller måske bruges de næste par dages Skolerigsdag, som flere byrådsmedlemmer deltager i, til at forhandle nye løsninger på plads?
 
 
 

Publiceret 30 January 2013 20:35