Naser Khader har fundet en ny boldgade efter tiden som politiker. Onsdag 30. januar giver han en frontberetning fra Det (u)lykkelige Arabien ved en sogneaften i Helgenæs Forsamlingshus.

Naser Khader har fundet en ny boldgade efter tiden som politiker. Onsdag 30. januar giver han en frontberetning fra Det (u)lykkelige Arabien ved en sogneaften i Helgenæs Forsamlingshus.

Naser Khader om det (u)lykkelige Arabien

Det forhenværende folketingsmedlem fortæller ved en sogneaften i Helgenæs Forsamlingshus om en verdensdel, der er i virkeligheden er meget mere forskellig end det kommer til udtryk på vores egne breddegrader

Af
Af Lars Norman Thomsen

Naser Khader nåede at spille en kort rolle i dansk politik fra han i 2001 blev valgt ind i Folketinget som den første politiker med indvandrerbaggrund. Hans politiske oddysee startede hos Det Radikale Venstre, fortsatte hos Ny Alliance og sluttede hos Det Konservative Folkeparti. Lidt af en tour de force, som kan gøre de fleste rundtossede.
Khader tog konsekvensen og lagde partipolitik i den Christianborgske udformning bag sig.  I dag er han ansat som såkaldt Senior Fellow (mellemøstanalytiker) ved den amerikanske tænketank Hudson Institute i Washington. Herhjemme er han, sammen med journalisten Steen Nørskov, vært på radioprogrammet "Arabiske stemmer". Han har sin egen faste blog i BT "Verden ifølge Khader". Han er rejseleder ved Akademisk Rejsebureau - og er herudover kendt som forfatter, foredragsholder og debattør.

Arabiske stemmer

Foredragsholderen Naser Khader gæster Helgenæs Forsamlingshus onsdag 30. januar til en sogneaften, hvor han vil tale under overskriften "Arabiske stemmer og drømme".
Khader, der er født i Syrien og kom til Danmark som 11-årig, har rejst i Mellemøsten i mange forskellige sammenhænge.
Foredraget tager afsæt i de forskellige befolkninger og kulturer og det meget aktuelle "Arabiske Forår", men Naser Khader vil også komme omkring personlige oplevelser med magthavere og den frygt, de ofte regerer ved hjælp af. Han vil fortælle om sit møde med Syriens diktator Assad og andre arabiske ledere, sine rejser for at hente bortførte børn hjem og forsøge at nuancere synet på den tendens til at skære alle med arabisk baggrund over én kam, som han oplever i den danske debat.
I virkeligheden er der markante forskelle, er Khaders pointe.
Naser Khader var en af de mest centrale aktører i forbindelse med Muhammed-konflikten, som stifter af foreningen Demokratiske Muslimer.
Arrangementet begynder klokken 19.30.

Publiceret 30 January 2013 06:30