Borgerne i Syddjurs skal betale mere i kommuneskat i 2013.

Borgerne i Syddjurs skal betale mere i kommuneskat i 2013.

Syddjurs på hold med strammerne

Syddjurs Kommune er blandt de ni kommuner, der giver kommuneskatten et nøk i 2013

Af
Af Lars Norman Thomsen

Borgerne i Syddjurs kan se frem til en kommuneskat, der er 0,4 procent point højere i 2013 end året før. Skatten er i Syddjurs nået op på 25,7 procent.
Syddjurs Kommune hører til i den lille kategori af kommuner, der har fået muligheden for at hæve kommuneskatten i 2013.
Langt de fleste kommuner holder skatten i ro. Det viser en frisk opgørelse fra Danmarks Statistik, der har samlet de kommunale udskrivningsprocenter og kan konstaterere, at den gennemsnitlige kommuneskat er 24,91 procent. Det er et fald på 0,01 procentpoint i forhold til 2012. 
De kommunale udskrivningsprocenter for 2013 ligger i intervallet 22,7-27,8 procent. 83 kommuner har fastholdt udskrivningsprocenten - ni kommuner har hævet, mens seks kommuner har sat den ned.
Præcis som i 2012 er Rudersdal og Langeland henholdsvis den billigeste og den dyreste skattekommune.
På Langeland skal borgerne betale 27,80 procent i skat til kommunen, mens skatteborgerne i Rudersdal Kommune slipper med 22,70 procent. En forskel på mere end 5 procent point
De ni kommuner, der har hævet skatten er:
Mariagerfjord 25,90 procent (25,70 procent i 2012) - Jammerbugt: 25,70 procent (25,30) - Hjørring: 25,60 procent (25,40) - Syddjurs: 25,70 procent (25,30) - Kerteminde:  26,20 procent (26,10) - Halsnæs: 25,70 procent (25,40) - Gribskov: 24,70 procent (24,50) - Albertslund: 25,10 procent (24,60).
De seks kommuner, der sænket skatten er: 
Vesthimmerland: 27,10 procent (27,20) - Kalundborg: 25,00 procent (25,30) - Frederikssund: 25,40 procent (25,90) - Allerød: 24,30 procent (25,30) - Furesø: 25,00 procent (26,00) - Glostrup: 23,90 procent (24,20)
Kilde: Danmarks Statistik
 
 
 

Publiceret 26 January 2013 11:15