Vinderne af Bedste Film får her overrakt statuette, og æren udløser desuden biografbilletter.

Vinderne af Bedste Film får her overrakt statuette, og æren udløser desuden biografbilletter.

Oscarfest på Auning Skole

Den røde løber tog imod elever og forældre til Oscarfesten

Af
Af Julie Villesen Andersen

8b

Auning Skole

Piger i glitrende kjoler og drenge med butterflys. Alle venter de spændt på at få at vide om, og hvad deres film har vundet. De stiler alle efter Bedste film, hvor præmien er en biograftur for hele gruppen.
Forberedelserne til oscarfesten er begyndt. Den røde løber ligger fin og afventende. Eleverne er så småt begyndt at ankomme. Værterne står oppe på scenen og foretager de sidste tjek. Alle er kommet i deres stiveste puds. Pigerne i smukke kjoler, mange med palietter der funkler i det svage lys. Drenge er i jakkesæt eller blazer og jeans, mange har endda butterfly eller slips på.

Videoerne

Stolene langs den røde løber er alle fulde med forventningsfulde forældre. Bagerst sidder eleverne og snakker spændt sammen. Lokalet summer af forventningsfulde dæmpede stemmer.
Værterne går op på scenen, og præsenterer den første gruppe, som stolte går op ad den røde løber og præsenterer deres film. Da filmen er slut lyder en anerkendende klapsalve fra publikum. Gruppe to bliver præsenteret og går ligeledes op ad den røde løber. Sådan fortsætter det indtil alle femten grupper har været oppe og vise deres film.

Erhverv på video

8. årgang på Auning skole har i uge 3 været med i et projekt der hedder "Erhverv på video" og er et samarbejde mellem Viden Djurs, UU Djursland og Auning Skole. Projektet går ud på at eleverne skal vælge et erhverv, som de så i grupper skal ud og filme.
»Det har været super fedt at lave den her video. Også er det fedt at få lov til at lave noget andet end det vi normalt laver i skolen.« fortæller Josefine Rønstrup fra gruppe to.

Prisuddeling

Efter at have set alle filmene, skal der stemmes. Det allerede mørke rum bliver endnu mørkere og folk går stille hen og fandt deres plads. De to værter gik op på scenen. Priserne bedste tekniske produkt, bedste plakat og cover, bedste film og Publikumsprisen bliver uddelt. Bedste tekniske produkt går til gruppe to.
»Vi havde ikke rigtig forventet at vinde nogen priser, men slet ikke den her,« smiler Josefine stolt.
»Det var meget overraskende,« supplerer Kheila Simonsen, også fra gruppe to. Prisen for bedste plakat og cover går til gruppen, som havde interviewet en pilot.
»Jeg er rigtig glad for at vi vandt,« fortæller Camilla Damsgaard glad.
Eleverne stråler ovenpå et vellykket projekt. Forældre og lærere rydder lokalet for stole og borde. Den røde løber bliver rullet sammen og pakket ned. Klar til den næste skoles Oscarfest.

Eleverne i 8. årgang har efterfølgende skullet skrive en reportage fra Oscarfesten. De tre bedste blev sendt til Lokalavisen, og herfra har vi valgt at bringe Julie Villesen Andersens fine beretning.

Publiceret 26 January 2013 09:00