Stop for udlicitering kan blive et "guldæg"

Svar til Benny Hammer

Af Henrik Holmsted Pedersen, Robstrupvej 21, 8500 Grenaa:

"Her venligst  en udspecificeret  redegørelse for min påstand om, at det isoleret set kan betale sig for kommunen, at al udlicitering bør stoppes, og at allerede udliciterede opgaver bør hjemtages. Det kan ligefrem gå hen og blive et ”guldæg” for kommunen og dens borgere, at hjemtage udliciterede opgaver!
Seniorjob.: En borger der har krav på et seniorjob, kan kun få oprettet sit seniorjob hos egen kommune. En privat virksomhed har ikke mulighed for at oprette et seniorjob  og modtage lønrefusion fra staten på 120.000 kroner om året. Det må i praksis betyde, at hjemtager kommunen  eksempel rengøring, eller andet arbejde som p. t er ude på private hænder,  og istedet  udføre arbejdet i eget regi, så spare kommunen jo helt reelt, pr. kommunalansat senior,  lønrefusionen fra staten.
EGU- elever.: En borger som ønsker en  EGU- uddannelse er et stort økonomisk potentiale for kommunen, det er de fordi kommunen, modsat en privat arbejdsgiver,  får fuld og hel lønrefusion fra staten. En borger der tager sin EGU- uddannelse bliver selvhjulpet fra 1. dag efter at de er kommet igennem EGU- forløbet. Eksempelvis er de dagpengeberettiget. Alternativt ville borgeren nok i stedet have modtaget kontanthjælp fra kommunen. Derfor er det meget vigtigt for kommunen, at have så mange arbejdspladser som overhovedet muligt i eget regi. Jo flere EGU- uddannelser der kan oprettes, des billigere bliver det for skatteborgerne i norddjurs.
Fakta.: Norddjurs har en voldsom stigning i  antal af arbejdsløse. Hvis ikke kommunen aktivt igennem den førte politik medvirker til at nedbringe arbejsløsheden, så vil det overordnet få alvorlige konsekvenser for borgerne i norddjurs. Så Hammer se nu at komme ud over isen, og få hjemtaget så mange udliciterede opgaver som overhovedet muligt."

Publiceret 23 January 2013 10:02