Ryomgård Distriktsråd efterspørger lokale borgere, der kunne være interesseret i at drive selvstændig taxaforretning i byen.

Ryomgård Distriktsråd efterspørger lokale borgere, der kunne være interesseret i at drive selvstændig taxaforretning i byen.

Kan du få en taxa hjem i Ryomgård?

Ryomgård Distriktsråd savner en taxachauffør i byen og er parat til at hjælpe interesserede med at skrive en ansøgning

Af
Af Lars Norman Thomsen

I det gamle Midtdjurs område er der ti taxa-bevillinger: 7 i Kolind, 2 i Nimtofte og 1 i Mørke.
Ryomgård Distriktsråd undrer sig over, at der ikke er en eneste i byen, og svaret er selvfølgelig, at der ikke har været borgere i Ryomgård, der har søgt en ledig taxa-bevilling.

"Men hvorfor er der ingen, der efterspørger en taxa-bevilling," spørger Søren Skovsen, bestyrelsesmedlem i Ryomgård Distriktsråd.
Han appellerer nu til, at interesserede tager fat i Ryomgård Distriktsråd, hvis de gerne vil ud og køre taxa.

For at køre taxa skal man have en bevilling fra Syddjurs Kommune, og der kan kun søges en bevilling, når en af de eksisterende ophører.
Ryomgård Distriktsråd har den klare opfattelse, at der behov for en selvstændig taxachauffør i byen og er parate til at hjælpe interesserede med at skrive en ansøgning til kommunen, understreger Søren Skovsen.
 

Publiceret 23 January 2013 10:57