Fra venstre Marianne Toft,

Fra venstre Marianne Toft, "unge pædagog"-underviser Lotte Møller Nielsen, Andre Hjelmeborn og Tobias Kjær.

Elever i lære som ”unge pædagoger”

Elever i Syddjurs Ungdomsskole fik diplom for uddannelse som ”unge pædagoger”

Af
Af Martin Schultz


Et hold elever fra distrikt Rønde i Syddjurs Ungdomsskole har i efteråret været deltagere i faget ”Ung pædagog” i ungdomsskolen.
Sidste onsdag var der en lille sammenkomst med diplomoverrækkelse og  ”champagne”, da tre af eleverne fra holdet fik deres skulderklap og nu kan kalde sig ”Unge pædagoger” og kan varetage arbejde som ungmedarbejdere i forskellige børneinstitutioner og som gode barnepiger/drenge i private familier.

Forsmag på en uddannelse

Faget ”ung pædagog” er et tilbud til unge, der har lyst til at arbejde med børn i et fritidsjob.
"Men det giver også de unge et lille indblik i, hvad der kan forventes hvis de senere påtænker sig en uddannelse indenfor faget," fortæller distriktsleder Dagmar Thiemer Andersen, fra Syddjurs Ungdomsskoles distrikt 4, som omfatter Rønde, Thorsager og Mols.
I løbet af året har deres lærer Lotte Møller Nielsen, der selv er pædagoguddannet med mangeårig erfaring, undervist holdet i blandt andet konflikthåndtering, at være en god rollemodel, leg og bevægelse og lette pædagogiske principper.

Undervisning i førstehjælp

Holdet har også gennemgået undervisning i førstehjælp hvor de er blevet undervist af distriktets leder Sven Leonhard, der i mange år har fungeret som frivillig brandmand i byen.
Efter den teoretiske undervisning, har de unge været i praktik i børnehave, SFO eller juniorklub, hvor de har fået mulighed for at afprøve deres ny kundskaber i praksis.


Publiceret 22 January 2013 11:40