Paul Christensen har valgt at kalde sit firma Din VVS Mester i stedet for Rougsø VVS. “Der er jo ikke noget, der hedder Rougsø mere,” som han siger.

Paul Christensen har valgt at kalde sit firma Din VVS Mester i stedet for Rougsø VVS. “Der er jo ikke noget, der hedder Rougsø mere,” som han siger.

Din VVS Mester er kommet til Allingåbro

Kædeskifte og nyt navn til Rougsø VVS

Af
Anette Bonde

Paul Christensen har drevet VVS-virksomhed i Allingåbro i snart 11 år under navnet Rougsø VVS. Nu har han pr. 1. januar ændret navnet til Din VVS Mester.
Det har flere grunde. Dels fordi han er gået med i en kæde med dette navn, uden at en navneændring dog blev krævet af ham herfra. Nej, han har længe været klar til at komme væk fra ordet Rougsø.
"Rougsø findes jo ikke mere", smiler han.
Desuden er det vanskeligt at hedde noget, hvor bogstavet ?ø? indgår, når det drejer sig om hjemmesider og mail-adresser.

Fordele ved samarbejde

Nu har han fået nye facadeskilte og nye skilte på bilerne, og så glæder han sig ellers til at nyde godt af de fordele det giver, at være medlem af en kæde, blandt andet fælles markedsføring, opdatering af hjemmeside, erfa-grupper, løbende efteruddannelse med mere.
Paul Christensen understreger, at firmaet er det samme.
Det har helt samme cvr-nummer, samme adresse, samme personale med mere.
Udover ham selv beskæftiger Paul Christensen tre svende og en lærling.

Publiceret 22 January 2013 11:00