Årets revyhold.

Årets revyhold.

"Vi skal nok blive færdige"

Årets revyhold i Allingåbro hænger i

Af
Anette Bonde

"Vi skal nok blive færdige. Vi hænger i her til sidst", forsikrer Ruth Andersen, Laredo Bar i Allingåbro.
Revyholdet, der skal på de skrå brædder til eventfesten, har været i gang i nogen tid. Forsinkelser og udskiftninger i bemandingen undervejs undervejs har gjort det hele lidt hektisk her et par uger før revyen skal løbe af stablen. De sker ved eventfesten i Allingåbrohallen lørdag 2. februar.

Hints til personer

Indtil nu har holdet øvet på Laredo Bar om onsdagen, hvor stedet er lukket for andre gæster. Ved øvningen i sidste uge begyndte der at komme form på det hele.
Publikum kan se frem til hints til personer og hændelser i Allingåbro og omegn. Over et spil rafling drøftes for eksempel en rockerborg i Vejlby, og man kan 'møde' Paul fra Meta Plast, bageren og Bjarne fra madXpressen. I andre sketches dribles der med ord om løbeklubben, en danselærer, posthusets flytning, skilteskov ved hallen med mere. Ruth Andersen vil ikke ud med det hele, så der venter også et par hemmeligheder.
Hun vil dog gerne fortælle, at Allingåbrosangen igen er med i revyen. Den blev skrevet af Kaj Kjær i 1976 i anledning af Allingåbros 100 års jubilæum. Refrænet starter sådan:
"Du skulle ta' og ta' en tur til Allingåbro, hvis du er lidt i tvivl om, hvor du skal ta' hen. Det er den bedste måde dagen dan kan gå på, og har du været der, så kommer du igen."

Ruth Andersen, Laredo Bar, har sammen med Allan Carlsen styr på alt det praktiske, der sker bag scenen.

Ruth Andersen, Laredo Bar, har sammen med Allan Carlsen styr på alt det praktiske, der sker bag scenen.

Revyen akkompagneres af Peter på guitar.

Revyen akkompagneres af Peter på guitar.

De medvirkende i revyen er Bjarke Christensen, Carina Knudsen, Niels Fisker, Søren Holm, Brith Møgelvang, Michael Hansen, Susanne Andersen, Helene Carlsen og Mikkel Fisker.
Peter Maggi akkompagnerer på guitar, Birgit Sørensen tager sig af kostumer og Allan Carlsen og Ruth Andersen er backstage med hjælp til alt forefaldende. Ole Larsen, Auning, er lydmand.
Aktørerne har selv skruet teksterne sammen.

Publiceret 21 January 2013 10:00