Nanna Exner fortæller i sit foredrag

Nanna Exner fortæller i sit foredrag "Tjubang-strik", hvordan man får rystet julestøvet af strikkepindene.

Tjubang-strik i Ørum med Nanna Exner

Genveje til sjovt strik

Af
Anette Bonde

Man behøver ikke at være den store ekspert for at arbejde frit med strikningen - man skal bare kende de rigtige genveje. Det er Nanna Exners budskab, når hun torsdag 10. januar kl. 19 på Ørum Bibliotek fortæller, hvordan man får rystet julestøvet af strikkepindene. Nanna Exner er stor-strikker og indehaver af Uldfisken i Hornslet.
Nanna Exners foredrag hedder "Tjubang-strik", og her gør hun op med nogle af de stramme håndarbejdslærerregler til fordel for en friere og mere kreativ tilgang til det at strikke. Hun fortæller om at hente inspiration til sin strikning i det uventede og om at føre en ide fra inspiration til et færdigt produkt.
Nanna Exners holdning er, at det ikke kun skal give indhold, mens man strikker, men også når man bærer sit færdige arbejde bagefter. Derfor bruger hun meget tid på at finde ud af, hvad det er, folk ønsker at få ud af deres håndarbejde.
Billetter kan købes på Ørum Bibliotek eller på bibliotekets hjemmeside.

null

Publiceret 05 January 2013 09:00