Jan Thomsen (th) er stoppet som sportschef i FC Djursland, medens talentchef Karl Juhl (i midten) og direktør Karsten Eland fortsætter ufortrødent på deres poster.

Jan Thomsen (th) er stoppet som sportschef i FC Djursland, medens talentchef Karl Juhl (i midten) og direktør Karsten Eland fortsætter ufortrødent på deres poster.

Sportschef stopper i FC Djursland

Efter godt et år på posten har Jan Thomsen valgt at takke af, skriver FC Djursland på sin hjemmeside

Af
Af Lars Norman Thomsen

Jan Thomsen er fortid som sportschef i FC Djursland.
Jan Thomsen, der har en fortid som spiller i blandt andet Grenaa IF og træner i en række lokale klubber som blandt andet Hornslet, Grenaa FC, Gjerrild/Bønnerup og Grenaa IF, startede som sportschef for fodboldoverbygningen FC Djursland for et godt et års tid siden, da FC Djursland skiftede ud i den sportslige ledelse.
Ifølge FC Djurslands hjemmeside takker Jan Thomsen af efter eget ønske.
"Jan Thomsen har i sin periode som sportschef gjort et kæmpe indtryk og løftet opgaven til alles store tilfredshed. Jan har hele vejen igennem været engageret og været en fantastisk samarbejdspartner," lyder nogle af roserne fra FC Djurslands direktør Karsten Eland på http://www.fcdjursland.dk.
"FC Djursland vil takke Jan mange gange for hans store arbejde i FC Djursland. Vi ønsker ham al held og lykke fremover og glæder os til at byde ham velkommen til de mange gode oplevelser, som kommer på Grenaa Stadion i fremtiden," skriver FC Djurslands direktør videre.
 
 

Midlertidig løsning på plads

Da Jan Thomsen tog over som sportschef i efteråret 2011 startede Thomas Larsen samtidig som sportslig koordinator og Karl Juhl som talentchef.
Trojkaen udgjorde FC Djurslands sportsudvalg.
Det blev på et møde i sportsudvalget forleden besluttet, at Karsten Eland, Thomas Larsen, cheftræner Anders Bjerre og assistenttræner Frederik Thøgersen fælles overtager sportschefens funktioner, indtil en permanent løsning er på plads.

Publiceret 04 January 2013 22:00