Antallet af konkurser i Danmark i 2012 viste samme lidet opmuntrende tendens som i 2011.

Antallet af konkurser i Danmark i 2012 viste samme lidet opmuntrende tendens som i 2011.

Ligeså mange konkurser i 2012 som i 2011

Antallet af virksomheder, der kastede handsken i 2012, var på samme niveau som i 2011, viser konkursanalyse fra Experian

Af
Af Lars Norman Thomsen

Længe så 2012 ud til at blive året, hvor konkursudviklingen kom tilbage på et positivt spor. Året sluttede imidlertid med 5.634 konkurser, 10 færre end i 2011 - og svarende til ca. 470 om måneden, hvilket bemærkelsesværdigt nok også var gennemsnittet for 2011, fremgår det af en nyligt offentliggjort analyse fra Experian, leverandør af informationstjenester, statistik og analytiske modeller inden for økonomiske data.
2012 var kendetegnet ved fravær af økonomisk vækst og af et hjemmemarked, der fortsat har vanskeligt ved at få fodfæste ovenpå den økonomiske krise. Især detailhandlen er hårdt ramt.
 

Pres på i Hovedstaden og Sydjylland

De fleste brancher har klaret sig med skindet på næsen. Men i årets løb har der været stigninger i antallet af konkurser indenfor landbruget med 16 procent og indenfor handel med 14 procent, fremgår det af Experians data.
Geografisk er det især Sydjylland med en stigning på ca. 9 procent og Hovedstaden med en stigning på ca. 5 procent, der har trukket konkursudviklingen 2012 i forkert retning, men af vidt forskellige årsager.
Som et lille lyspunkt er antallet af medarbejdere, der berøreres af konkurserne, faldet i de seneste to år, viser tal fra Danmarks Statistik.

I 2010 blev ca. 19.000 ansatte direkte berørt af konkurser.

Det tal faldt til ca. 17.000 i 2011 og ventes at lande på ca. 15.000 i 2012.

Publiceret 04 January 2013 09:05