Debat:

Syddjurs er sprængt til atomer

Af Peter Andersen, Rosenholm:

"Kræfter i Syddjurs kommune, herunder Claus Wistoft, Kristine Bille og ikke mindst Ninna Thomsen har vundet kampen - her i forhold til at kommunen nu aldrig kommer til at fungere som en samlet enhed. Da muligheden for et nyt rådhus midt i kommunen blev saboteret af Venstre og SF... + Ninna Thomsen (tvivler på S i Syddjurs tænker hende som en del af partiet), da faldt muligheden for et fremtidigt stærkt samlet Syddjurs til jorden. Muligheden for at skabe sammenholdskraft er borte, og fremtiden vil blot blive en kamp om at rage til sig.

Tiden er inde til at indse, at dette kun kan trække dårligt med sig. Mentalt er kommunen aldrig blevet samlet, og nu er den sprængt i atomer.

De fleste er enige om, at der vil komme kommunesammenlægninger igen. Her bør Syddjurs tage konsekvensen allerede inden et kommunevalg. Ebeltoft og Midtdjurs har stærkest tilhørsforhold til Grenå, Rønde og Rosenholm har til Århus.

Der bør afholdes afstemning i Rønde og Rosenholm - her om der ikke er enighed i, at man bør være med under Århus kommune. Der, hvor der opnås flertal, er man ikke længere en del af Syddjurs. Måske kan man tænke Ebeltoft som en del af Odsherred kommune. Kære Århus kommune - må vi komme ind i varmen..."

Publiceret 01 December 2012 08:00