'Dannsk soldat i britisk tjeneste' er udgivet på det lokale forlag Vældgungerne, der har Kim Lykke Jensen som ejer og ankermand.

'Dannsk soldat i britisk tjeneste' er udgivet på det lokale forlag Vældgungerne, der har Kim Lykke Jensen som ejer og ankermand.

Congo-Kris:

Dansk soldat i britisk tjeneste

I en ny bog fortæller journalisteren og forfatteren Helge Kristensen om tiden som dansk/britisk soldat i Indien og Pakistan efter Anden Verdenskrig

Af
Af Lars Norman Thomsen

Det er et på mange måder grumt og for mange ukendt kapitel i Danmarkshistorien, som journalisteren og forfatteren Helge Kristensen, 84, i folkemunde bedre kendt som Congo-Kris, fortæller om i en ny bog: 'Dansk soldat i britisk tjeneste'.

Lige efter Anden Verdenskrig blev 2500 danskere fra hver en afkrog af Danmark indlemmet i den britiske hær - en af dem var Helge Kristensen. Det skete efter en henvendelse fra den engelske regering til den danske. Englænderne havde et stærkt ønske om, at Danmark kunne stille soldater til rådighed for den britiske hær. Efter krigens afslutning var der nemlig akut brug for afløsning af de soldater, der havde været med til at besejre tyskerne, ligesom der manglede soldater til at udkæmpe de sidste slag i Japan og til at varetage fredsbevarende arbejde rundt omkring Verdens brændpunkter.

Helge Kristensen var en af dem, der meldte sig som frivillig. Han gennemgik en hård militær træning i England og Skotland, inden han blev sendt til det uroplagede Indien.

Nervepirrende passager

På baggrund af omfattende dagbogsnotater har han netop nedfældet sin personlige beretning om forholdene som dansk/britisk soldat i årene 1946-48 - et emne, der hidtil ikke har fyldt meget i den danske historieskrivning.

Bogen indeholder mange nervepirrende passager om den farefulde hverdag.  Bogen indeholder desuden den overordnede historie om de danske frivillige, herunder neddyk i flere af de menneskeskæbner, der blev præget af det barske soldaterliv i verdens brændpunkter.

Publiceret 01 December 2012 13:20