500 jyder kan få gratis billetter til Thomas Vinterbergs forestilling

500 jyder kan få gratis billetter til Thomas Vinterbergs forestilling "Kollektivet" på Det Kongelige Teater i København. Medvirkende er blandt andre Mikael Birkkjær, Lars Ranthe og Mette Horn.

Tag en tur i Det Kongelige Teater med alt betalt

Radio24Syv og Det Kgl. Teater inviterer 500 jyder på en gratis teatertur lørdag 26. januar 2013

Af
Af Lars Norman Thomsen

Radio24syv og Det Kongelige Teater inviterer ikke mindre end 500 jyder i teatret på Kongens Nytorv i København lørdag 26. januar
De 500 heldige, der sikrer sig en billet, skal se Thomas Vinterbergs og Mogens Rukovs forestilling "Kollektivet" på det Det Kongelige Teaters Store Scene i Skuespilhuset.

Forestillingen, der blandt andet har Mikael Birkkjær, Lars Ranthe og Mette Horn på rollelisten, er en både munter og barsk fortælling om livet i halvfjerdsernes kollektiver.

Filminstruktøren Thomas Vinterbergs og manuskriptforfatteren Mogens Rukov mødte for mange år siden hinanden på Filmskolen, hvor Vinterberg var elev og Rukov lærer. Det møde udviklede sig til et samarbejde som kulminerede første gang, da de sammen skrev manuskriptet til dogmefilmen 'Festen', som placerede Vinterberg på instruktørernes Danmarks-kort.
"Radio24syv er hele Danmarks taleradio og Det Kongelige Teater er hele Danmarks nationalscene, derfor er et samarbejde mellem os et helt naturligt krydsfelt at give danskerne nye oplevelser i. To organisationer, der geografisk tager deres udgangspunkt i hovedstaden, skal ind i mellem gøre sig ekstra umage for at betyde noget i resten af Danmark - det kan man sige, vi gør med Teaterturen", lyder Radio24syvs direktør Jørgen Ramskovs begrundelse for initiativet.

De bedste begrundelser vinder

Det kræver en lille, men vigtig indsats at deltage i Teaterturen. På hjemmesiden teaterturen.radio24syv.dk skal interesserede skrive en kort begrundelse for, hvorfor præcis de skal have to gratis billetter til den særlige teaterlørdag.
Midtjyderne kan stige på toget i Aarhus, Randers Holstebro, Horsens og Herning.

Foruden selve teaterforestillingen byder dagen blandt andet på underholdning i toget, forplejning og en rundvisning i Operaen.

Toget kører tilbage samme aften.

- Den gratis tur til Det Kongelige Teater i København foregår lørdag den 26. januar 2013. - På hjemmesiden teaterturen.radio24syv.dk skal du skrive, hvorfor du gerne vil med. - Alle kan være med i konkurrencen, der løber fra den 1. december - 2. januar 2013. - De mere end 500 vindere af billetter bliver udvalgt i uge 2 og får direkte besked på e-mail. - Læs mere på teaterturen.radio24syv.dk

Publiceret 01 December 2012 20:21