Næste års 25-års jubilæumsfestival afholdes i dagene 31/5-2/6 2013, og festivalbestyrelsen har allerede smøget ærmerne ekstra op for at give lokalområdet et brag af en jubilæumsfestival.

Næste års 25-års jubilæumsfestival afholdes i dagene 31/5-2/6 2013, og festivalbestyrelsen har allerede smøget ærmerne ekstra op for at give lokalområdet et brag af en jubilæumsfestival.

Rosenholm Festival tabte 47.000 kroner

Det dårlige sommervejr blev et dyrt bekendtskab som betyder underskud for Rosenholm Festival

Af
Mogens Greve

Rosenholm Festival må i år se tilbage på en kølig sommer - og et underskud på 47.000 kroner. Vejret er den store synder, men i formandsberetningen på årets generalforsamling fortalte Kitt Zibrandtsen også, at der løb nogle både større og ikke budgetterede udgifter på. Syddjurs Kommunes underskudsgaranti dækker halvdelen af underskuddet.

Hundekoldt

"Det er selvfølgelig ikke kun den manglende omsætning, der har skabt underskuddet, vi har også haft større og ikke budgetterede udgifter på f.eks. toiletvogne - 19.000 kr., lys og lyd - 12.000 kr., PR og marketing - 16.000 kr., flere sikkerhedsvagter, istandsættelse af kunstnervogne og udgift til samaritter m.m.," sagde Gitte Zibrandtsen i formandsberetningen, hvor hun dog også gavmildt strøede om sig med rosende ord om afviklingen og de mange frivillige hjælpere.
"Mødestedet var saftsusme godt besøgt - ikke kun på grund af den gode hygge i teltet, men nok også fordi det var så hundekoldt. Så for første gang i festivalens historie oplevede vi at løbe tør for kaffekrus."
Gitte Zibrandtsen fremhævede også det gode samarbejde med Midttrafik i forbindelse med lukningen af Tingvej som betød ændrede busruter.
"Desværre var det et problem, at vores lejede afspærrings- og omkørselsskilte ikke kunne være i fred - og nogle af dem forsvandt bare."

En rollemodel

Brandmyndigheder godkendte festivalens område og faciliteter uden anmærkninger, og brandinspektøren mente faktisk, at festivalen kunne være rollemodel for andre festivaler.
Også oprydningen på og omkring festpladsen i løbet af de tre festivaldage gik rigtig godt.

Publiceret 01 December 2012 06:00