Judith Gerstrøm i eget designet ventetøj og med en tilhørende pusletaske, som hun også selv er mester for, inviterer lørdag på åbent hus i by Strooms lokaler på Møllevej i Nimtofte.
Judith Gerstrøm blev selv mor for første gang for et lille års tid siden.

Judith Gerstrøm i eget designet ventetøj og med en tilhørende pusletaske, som hun også selv er mester for, inviterer lørdag på åbent hus i by Strooms lokaler på Møllevej i Nimtofte. Judith Gerstrøm blev selv mor for første gang for et lille års tid siden.

Åbent lørdag hos byStroom i Nimtofte

Nichevirksomheden på Møllevej, der gør sig i trendy modetasker, computertasker og forskellige tøjkollektioner, inviterer indenfor lørdag

Af
Af Lars Norman Thomsen

Iværksætteren, designeren og forretningskvinden, Judith Gerstrøm, 33, født og opvokset i Ryomgård, holder åbent hus lørdag fra klokken 10 til 15 på adressen Møllevej 5 i Nimtofte.
Hun startede virksomheden byStroom for flere år siden på en hjemmeadresse i Egå og har nu fået lokaler på Møllen i Nimtofte.

Konceptet har fra start været smart designede modetasker, som hun selv står for at udvikle og får produceret i Kina.

Taskernes funktionalitet er helt bevidst gjort meget bred, så de også kan anvendes som computertasker eller af mødre med små børn, der har et behov for en trendy taske til de mange ting, der følger med i kølvandet på at blive mor.
Kollektionerne af tasker er fortsat den bærende ide i by-Stroom, og der sker hele tiden en udvikling i design, farver og størrelser.
Taskerne står imidlertid ikke alene længere, for Judith Gerstrøm sælger også nu vente-/ammetøj, og forretningen udvikler sig hele tiden.
byStroom sælger primært sine produkter via virksomhedens netshop. Judith Gerstrøm har sælgere kørende rundt i Danmark, ligesom hun vælger med omhu, hvilke internationale messer, det er en god ide at være repræsenteret på.
I anledning af den forestående juletid har Judith Gerstrøm fundet det oplagt at holde åbent hus denne lørdag og vise sine kollektioner og vareprøver frem i det lokale miljø.


Publiceret 01 December 2012 09:18