Formanden for IFM Fitness, Klaus Lund Jensen, er klar til sammen med medlemmerne at rykke over i nye lokaler i weekenden 20.-21. oktober.

Formanden for IFM Fitness, Klaus Lund Jensen, er klar til sammen med medlemmerne at rykke over i nye lokaler i weekenden 20.-21. oktober.

IFM Fitness flytter i nye lokaler

Weekenden i bagenden af efterårsferien er afsat til at rykke maskinerne over i pavillonen ved siden af klubhuset

Af
Af Lars Norman Thomsen

IFM Fitness har hidtil holdt til i det tidligere mødelokale i klubhuset på Marienhoffvej, men inden så længe bliver alt masinellet flyttet over i en pavillon, som ligger placeret langs med klubhuset, så medlemmerne kan gå fra klubhusets omklædningsfaciliteter og over i fitnesslokalet uden at få våde tæer.
Håndværkerne har været i sving på det seneste med at gøre pavillonen, som tidligere har været kontorlokale for Syddjurs Udviklingspark i Hornslet, færdig både udvendig og indvendig.
I weekenden 20.-21. oktober er indflytningsweekend, og derfor appellerer Klaus Lund Jensen, formand for IFM Fitness, til, at medlemmerne giver en hånd med de to dage.
Det tidligere fitnesslokale bliver fremover fast hjemsted for spinning-aktiviteten, som også tiltrækker mange udøvere til IFM Fitness.
Hidtil har det været sådan, at spinning-udøverne har måttet bruge salene i klubhuset, og det har i længden været træls, fordi det har krævet, at cyklerne hver gang skulle flyttes frem fra et depot og tilbage igen.

Publiceret 12 October 2012 14:19