Aastrup-Hammelev ligger fortsat lunt i svinget i den jævnbyrdige Serie 2 kreds trods to uafgjorte kampe i streg.

Aastrup-Hammelev ligger fortsat lunt i svinget i den jævnbyrdige Serie 2 kreds trods to uafgjorte kampe i streg.

Lokalavisen Cup:

Aastrup-Hammelev glemte at banke det afgørende søm i

Ungersvendene måtte nøjes med det ene point, da HOG søndag var på besøg på Åstrup Stadion

Af
Af Lars Norman Thomsen

Aastrup-Hammelev spillede endnu engang remis. I søndagens kamp mod HOG på Åstrup Stadion brugte gæsterne til at bringe sig foran 2-0 i løbet af de første 20 minutter, før hjemmeholdet kom i gang for alvor.
Første gang hjemmeholdet var på færde, ramte afslutningen stolpen, men efter den halve time var det Mathias Busse som ekspederede et flot indlæg fra Nickolai Johansen i mål.

Stillingen holdt til pausen, hvor Aastrup-Hammelev gik over til at spille med et tremandsforsvar for at intensivere presset på gæsterne.

Belønningen kom blot tre minutter inde i anden halvleg, da indskiftede Frederik Kjærgaard scorede på hovedstød efter oplæg fra Mathias Busse.
"Resten af kampen sad vi totalt på spillet. HOG fik et par gule kort, men det betød bare, at de trak sig endnu længere tilbage," fortæller hjemmeholdets spillende træner Jacob Stensgaard.

Han så Nicolai Jarsmer brænde anden halvlegs største tilbud, da han blev spillet helt fri med HOG keeperen som med en flot redning blev den store i den duel.

Skuffede spillere

"Efter kampen var spillerne meget skuffede over resultatet, fordi de følte, at vi spillede en god kamp. Vi var klart mest i boldbesiddelse, og der var mange gode takter." siger Stensgaard, der glæder sig over, at moralen på holdet er i top.

"Vi vendte trods alt 0-2 til 2-2 og havde flere gode muligheder for at snuppe alle tre point."

Stensgaard havde roser til Mathias Frey og Mathias Busse, som begge var fraværende i det foregående opgør mod Kristrup.

Tilbagevendte Jakob Thorsted, der har en fortid i FC Djursland-truppen og en ungdomsfortid i Aastrup-Hammelev, debuterede med en flot kamp i midterforsvaret.

Han blev efter opgøret kåret til man-of-the-match af kammeraterne.
Aastrup-Hammelev møder i næste runde Randers Freja.

Publiceret 01 October 2012 19:36