Korstævne i Hornslet håber på mindst 100 deltagere

Stort korstævne i Hornslet med blandt andet julesange til både kirke og forsamlingshus

Af
Mogens Greve

Støtteforeningen for Hornslet Kirkes Voksenkor håber at kunne samle mindst 100 voksne sangere til foreningens første korstævne lørdag 27. oktober. Den nystartede forening, i daglig tale kaldet Korvenner, har til formål at støtte voksenkoret økonomisk og praktisk.

Stævnet er for alle

Korstævnet henvender sig især til andre kor af voksne med tilknytning til de omkringliggende kirker - men alle er velkomne. Man kan lære sange, der blandt andet kan bruges til Alle Helgen, jul og kyndelmisse, og musikken er både klassisk og rytmisk.
Stævneinstruktør er Hornslet Kirkes organist, Thomas Lennert som er en både alsidig og spændende musiker og komponist som kan opleves i flere sammenhænge - blandt andet i kirken og på Dansktoppen.
Thomas Lennart har stor erfaring med ledelse af korstævner landet over og sætter sit særlige præg på stævnet med ny musik skrevet af ham selv blandet med gamle kendte klassikere, som han har taget under kærlig og kyndig behandling.

Korstævne i Hornslet Kirke lørdag 27. oktober kl. 10-18 Tilmelding via korvenner.dk senest fredag 12. oktober

Publiceret 30 September 2012 06:00