Stjålet speedbåd strandet ved Bogensholm

Nærpolitiet i Ebeltoft efterlyser ejeren af en tydeligvis stjålet speedbåd

Af
Af Martin Schultz

En speedbåd med afmonteret rat og motor er drevet i land ved stranden ved Bogensholm.

Tilfældigt forbipasserende fik øje på speedbåden torsdag kl. 11.15.

Politiet efterlyser nu ejeren af båden af mærket Crescent med en blå presseningoverbygning.

Alt tyder på at båden er stjålet eftersom diverse kabler er skåret over og rat og motor er afmonteret.

”Vi går også ud fra den er fra lokalområdet, fordi der lå lokalaviser i bunden af båden,” fortæller vicepolitikommissær Helle Edelbo, Lokalpolitiet i Grenaa.

Politiet vil gerne i kontakt med ejeren og Nærpolitiet i Ebeltoft tager imod henvendelser på tlf. 87 52 14 48.

Publiceret 28 September 2012 12:30