Debat:

Skræmmende udvikling på Djursland

Af Søren Vanting, Nørregade 2, Hornsyld - Folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Djurs Kredsen:

"Billige huse står til nedrivning grundet Realkredit og pengeinstitutters frygt for tab. Over tusinde ejendomme i Danmark står til at falde for opmærksomhedsgrænsen for at yde lån. Det er hvad Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn skriver i sit svar til samrådsspørgsmål omkring realkreditinstitutternes tilbageholdenhed med at belåne ejendomme i landdistrikterne.

Opmærksomhedsgrænsen for lån hvor risikoen for tab vurderes at være ekstra stor. Det betyder, ifølge ministeren ikke, at institutterne har forbud mod at yde lån, men at institutterne foretager en skærpet vurdering af det enkelte låneforhold. Den demografiske rykning mod byerne skal, såfremt det står til Institutterne understøttes og hjælpe til med at lukke og slukke i by samfund hvor boligværdierne er pressede, grundet længere liggetider og faldende vurderinger grundet salg med faldende kvadratmeterpriser.

Nye boligejere tvinges til at hjemtage dyre alternative lån til Realkredit lån i fast ejendom. Vi er nødt til at se på sagen med de kritiske samfunds briller og anmode institutterne om, at sikre en ordentlig ekspedition fremadrettet. Scenariet går værst ud over samfundene i Nord, Vest- og Sydjylland, samt Bornholm. Der ligger flest boliger til salg under en halv million. Det skaber flere lejere end ejere og dermed tillige flere med Boligsikring.

Lejere hæver i dag ¼ milliard til boligsikring og beløbet er stigende ligesom antallet af lejeboliger.
Tomme og nedrivningstruede ejendomme er en helt anden sag, som skriger efter ny pulje for oprydning i det de skæmmer og skaber videre forfald.

Gode betalere skal også i fremtiden købe fast ejendom, det er hvad som klær vores gode stærke Danske Fælleskab og Realkredit system, der har eksisteret i mere end 200 år."

Publiceret 27 September 2012 12:45