Vilfred Friborg Hansen husker, hvordan rutebilen, der skulle gennem barndomsbyen ad Hovedvej 13, var kilde til meget snak: “Det var et fremmed element, og vi fulgte meget med i, hvem der stod af, Og hvem der stod på.

Vilfred Friborg Hansen husker, hvordan rutebilen, der skulle gennem barndomsbyen ad Hovedvej 13, var kilde til meget snak: “Det var et fremmed element, og vi fulgte meget med i, hvem der stod af, Og hvem der stod på."

En mand i midten

Tidligere borgmester Vilfred Friborg Hansen bliver 70 år i denne uge

Af
Af Nicole Wolter

Tidligere S-borgmester Vilfred Friborg Hansen, først i Rønde (1990-93/1998-2006), så i Syddjurs Kommune (2007-2009), blev mandag i denne uge 70 år.
Han er på mange måder manden i midten og ikke kun i den politiske midte.
Den tidligere borgmester er vokset op i landsbyen Knudstrup ved Hovedvej 13 på den jyske højderyg mellem de frodige og befolkningsrige egne mod vest og det mere ufrugtbare og øde øst.
Han blev en ung mand, der på mange måder stod mellem det lille landbrugssamfund og ungdomsoprøret, som da han i 1968 meldte sig ind i Socialdemokratiet.
"Dengang i 1968 var det mildest sagt reaktionært. Men jeg kom jo fra et udpræget landsbysamfund. Omvendt gav det visse diskussioner, da jeg kom hjem og sagde, at jeg var socialdemokrat," fortæller Vilfred Friborg Hansen.

Mønsterbryder

Han gestikulerer, mens han taler. Han er venlig og får en til at føle sig godt tilpas. Han er den slags menneske, der taler godt med folk fra alle lag.
Måske fordi han selv er mønsterbryder med en far, der som kontrolassistent rejste rundt mellem gårdene for den lokale kontrolforening og supplerede sin indtægt med blandt andet plantesalg, og en hjemmegående mor, der tog sig af de seks børn.
"Jeg var den første fra landsbyen, der kom på mellemskole i Kjellerup. Kromandens søn kom også afsted, men han klarede det ikke," fortæller han.
Senere kom Vilfred Friborg Hansen på gymnasiet, men ikke i Viborg.
"Her gik borgerskabets døtre og sønner, og det duede ikke. Vi var i stedet tre fra mellemskolen, der kom på et gymnasium med tilhørende kostskole i Tarm. Jeg var 17 år dengang," husker han.

Politisk interesse vakt

Men det var på Aarhus Universitet, den politiske bevidsthed for alvor blev vakt.
"Det var der, det hele startede. Når man læser historie kan man ikke undgå at interessere sig for samfundet," siger Vilfred Friborg Hansen.
I kollegiekøkkenet bølgede diskussionerne på tværs af studieretninger, og ungdomsoprøret drønede derudaf.
Men unge Vilfred var ikke sådan at omvende til oprør.
"Det var en øjenåbner, da jeg oplevede en demonstration, hvor der var omkringstående, der råbte: Ta' hjem i børnehaven. Ungdomsoprøret var ikke kun populært. Da forstod jeg virkelig, at verden er mere nuanceret," fortæller han.
Så den unge mand stod fast: "Jeg har bevæget mig mod venstre, men der er grænser. Jeg kommer jo fra den midtjyske muld. Jeg vil gerne bevare jordforbindelsen."
Det kan da godt være, men det var netop i de år, at finske Aila Ôhman sørgede for, at den kommende borgmester mistede den berømte jordforbindelse.
Hun var netop kommet til Danmark for at læse dansk og havde på studiet fået at vide, at det hjalp på det med sproget at mænge sig med danskerne.
"Det tog hun meget bogstaveligt," siger Vilfred og griner.

Flyttede til Djursland

Da Aila senere blev lektor på Aarhus Universitet, og Vilfred blev ansat på Grenaa Gymnasium, flyttede parret sammen til først Ugelbølle, dernæst Rønde, og fik deres to børn.
Vilfred Friborg Hansens partimedlemskab flyttede med, og han fik hurtigt besøg af de lokale partiforeninger. I Rønde manglede de en formand for AOF, og det blev Vilfred.
I de kommende år var der mange, der forsøgte at overtale ham til at gå ind i politik, men han klarede sig godt på gymnasiet, var blevet medlem af bestyrelsen for gymnasielærernes forening og skrev fagbøger.
Til sidst lod han sig overtale, og det blev begyndelsen på et langt politisk virke.
"Jeg var i den grad klar over, at jeg traf et valg. Politik tager tid, og jeg er sådan indrettet, at når jeg gør noget, er det for alvor. Du kan ikke vælge politik halvt. Vælgerne har stemt på én, og så har man en forpligtelse til at skaffe sig indflydelse.
Vilfred store lokalhistoriske interesse - han har udgivet de tolv meget populære bind af Folk og Liv på Røndeegnen - spillede godt sammen med politikken, og han fik nogle lykkelige år i politik.
"Jeg har under hele forløbet haft en grundfæstet indstilling til, at S står for det rigtige. Jeg er også pragmatisk. Hvad hjælper det at hejse flaget så højt, at man reelt er uden for indflydelse. Jeg vil ikke råbe op med de rigtige meninger, men stå på midten og tage slåskampene," siger han.

Lokaldemokratiet

Han savner ikke at være borgmester, og han har heller ikke noget behov for hele tiden at give sin mening til kende.
Men når man spørger ham, hvordan det lokale demokrati har det, kommer svaret prompte.
"Efter kommunalreformen er der kun en tredjedel af de politikere, der var før. Derfor er der mindre direkte adgang til politikerne for befolkningen. Det er klart," siger han uden at blinke.
Kommunalreformens større enheder stiller også andre krav til lokalpolitikerne.
"Det er bestemt blevet sværere at være lokalpolitiker. Befolkningen har fået længere til politikerne, og det gør det ikke kun svært for dem, men også for politikerne. Når det kombineres med de økonomiske udfordringer, vi har, så er det bestemt blevet sværere. De politikere, der var gode i små kommuner, er ikke nødvendigvis gode i de store kommuner. Hertil kommer, at det er blevet vigtigere at være tættere på det landspolitiske," siger Vilfred Friborg Hansen.

Publiceret 27 September 2012 09:53