Festivalen startede på initiativ af Ebeltoft Rotary Klub. På Festpladsen og Rådhustorvet presses 13 tons æbler til 6.500 liter æblesaft. Der bliver også solgt fire tons æbler. Pressefoto.

Festivalen startede på initiativ af Ebeltoft Rotary Klub. På Festpladsen og Rådhustorvet presses 13 tons æbler til 6.500 liter æblesaft. Der bliver også solgt fire tons æbler. Pressefoto.

Æblemand, kom indenfor

Den niende Ebelfestival skal spredes ud i hele Ebeltoft

Af
Af Nicole Wolter

Udgangspunktet for den niende udgave af Ebelfestivalen i Ebeltoft er, at der i højere grad skal ske noget i hele byen, og at der skal inddrages flere aktører.
Det er dog fortsat byens gamle festplads på Nørre Allé, der er centrum for festivalen med boder, et udvidet stadeholdertelt og en håndværkermesse, der sætter fokus på moderniseringer af boliger og bygninger.
Men Kulturministeriet og Aktivitetshuset, som ligger på selve festpladsen, skal nu indgå i festivalen. Her skal klovnes, trylles, laves græskar, bygges med legoklodser og fortælles for børn, og om aftenen kan de voksne opleve blandt andet isbjørneungen Siku og en workshop med gospel.
Der er dog også oplevelser i Farvergården i Adelgade, i Rådhuset og Kunstbygningen på Torvet, på Museum Østjylland, i Ebeltoft Idrætscenter, på Glasmuseet Ebeltoft, Fregatten Jylland og hos virksomheden Kvadrat.
Også Ebeltoft Løbeklub, Fodslaw og Ebeltoft Cykelguider planlægger motionsløb og trave- og cykelture, og der er politihunde-dressur, og børn har junior-brandmand .

Shuttlebusser i byen

Deltagerne i festivalen kan komme gratis rundt i byen med shuttlebusser, som også kørte i byen for ca. 50 år siden.
De kører til og fra byens P-arealer og Festpladsen på Nørre Allé.
Siden starten af festivalen har frivillige plantet over 250 æbletræer på syv forskellige lokaliteter i byområdet, så æblehøsten bliver større og større i byen.
Det forventes, at der i løbet af efterårsferien fra lørdag den 13. til lørdag den 20. oktober kommer over 40.000 gæster.

Publiceret 27 September 2012 09:20