Unge, der har ambitioner om at nå samme niveau som riffelskytten fra Mørke, Torben Grimmel, skal starte tidligt. En mulighed er at deltage i den landsdækkende skydekonkurrence for skolernes 5. klasser
Foto: Das Büro for Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark.

Unge, der har ambitioner om at nå samme niveau som riffelskytten fra Mørke, Torben Grimmel, skal starte tidligt. En mulighed er at deltage i den landsdækkende skydekonkurrence for skolernes 5. klasser Foto: Das Büro for Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark.

Tæt på en pletter?

Det er igen blevet tid til den årlige landsdækkende skydekonkurrence for skolernes 5. klasser

Af
Af Lars Norman Thomsen

De Danske Skytteforeninger og Dansk Skoleidræt står igen bag en landsdækkende skydekonkurrence for skolernes 5. klasser. De indledende konkurrencer løber fra september til november.

Lørdag 17. november samles 80 elever fordelt på 20 hold fra skoler i hele Østjylland til en landsdelsfinale i Grenå, hvor holdene dyster om, hvilke to hold der går videre til finalerunden i Vingsted lørdag 24. november, hvor 30 hold, to fra hver landsdel mødes og dyster om at ramme plet og bliver landets bedste klassehold.

To fra hver landsdel mødes og dyster om at ramme plet og bliver landets bedste klassehold. De fem bedste hold præmieres med henholdsvis 8.000, 5.000, 3.000, 1.500 og 1.500 kr. til klassekassen.

Til både landsdelsfinale og finalerunden præmieres vinderholdene desuden med guld-, sølv- og bronzemedaljer.

Skyder lokalt

Det koster ikke noget at deltage, og eleverne møder op i deres hverdagstøj.

Skytteforeningerne stiller det nødvendige udstyr til rådighed, og erfarne instruktører, der alle arbejder med børneskytter til dagligt, bidrager med råd og dåd.

Der er stor forskel på, hvordan klasserne deltager, nogle stiller med et enkelt hold af fire elever, andre samler hele årgangen til en fælles udflugt.

I skydning er der ikke forskel på piger og drenge, så holdene kan sagtens være blandet, dog forudsætter det, at eleverne går i samme klasse.

Tilmelding - Erfaringen viser, at det er idræts- og klasselærerne der som udgangspunkt står for klassetilmeldingen, men der er ikke noget i vejen for, at forældreråd eller en forældregruppe tager kontakt direkte til den lokale skytteforening og laver aftaler om deltagelse i skoleskydningen. - Tilmeldingen kan også ske via hjemmesiden www.skoleskydning.dk.

Publiceret 26 September 2012 14:07