Foto: Nicole Wolter.

Foto: Nicole Wolter.

Schhyyyy, koen føder

Åbent Landbrug trak fulde huse, og både børn og voksne fik en på opleveren

Af
Af Nicole Wolter

Næsten 70.000 mennesker brugte fornylig deres søndag på at tage til arrangementet Åbent Landbrug på en af de lokale gårde, der i dagens anledning viste frem, hvordan et moderne landbrug drives.
Her fik børn og voksne syn for sagen, hvad angår indretningen og driften i staldene, søer, der skal insemineres, smagsprøver, traktorture ud på stubmarker, dyrebørn, leg i halm og korn, malkning og selv fødsler.
På Hegnsholt hos Anne og Christian Stilling, Tangvejen 3, besluttede en ko sig nemlig til at kælve midt under postyret. Det fik folk til at stimle sammen, og det blev en gennem-fotograferet fødselsstart. Desværre nåede kalven ikke at blive født, før dagen sluttede.
Men grisene var også en succes, især fordi mange børn oplevede at få en nyfødt gris i favnen. Hos Rodskov Svineproduktion ApS på Rodskovvej 87 var der masser af smågrise. Nogle af dem sad stille i børnenes favn, mens andre hylede op.



Åbent Landbrug

Det officielle besøgstal er 69.319
Åbent Landbrug koordineres af Landbrug & Fødevarer
Det er et landsdækkende oplysningsprojekt, der skal øge befolkningens kendskab til landbrugs- og fødevareerhvervet

Publiceret 26 September 2012 13:00