Arkivfoto.

Arkivfoto.

Oktoberfest i Trustrup

Bo Young, Førsteholdet fra Aarhus og Roger and Over er på scenen ved den kommende Oktoberfest i Trustrup

Af
Anette Bonde

Trustrup Håndværker- og Borgerforening inviterer til Oktoberfest fredag og lørdag 5. og 6. oktober i Kulturhuset.
Fredag underholder "Bo Young", Jodle Birges søn, og "Førsteholdet" fra Aarhus. Lørdag underholder Bo Young og "Roger and Over"
Der bliver serveret øl i små krus og 1 liter. Serveringen foretages af piger i didln kjoler og mænd i lederhosen. Menuen står på schnitzler mit bratkartoflen und gemüse und karryewurst. Stemningen hjælpes op under loftet ved hjælp af konkurrencer hen under aftenen.
Det er tredje år, Trustrup Håndværker- og Borgerforening afholder Oktoberfest, og det bliver en større og større succes, fortæller Lone Lindgaard Knold.
"Efterhånden har nogle af gæsterne investeret i lederhosen og kjoler. Og hver år får vi fremstillet en års-nål/pin, som vi sælger. Den er blevet et samlerobjekt."

Publiceret 26 September 2012 10:00