Lars Stadsgaard Henning vender hjem til Grenaa for at overtage posten som afdelingsdirektør i Sparekassen Djurslands filial i byen.

Lars Stadsgaard Henning vender hjem til Grenaa for at overtage posten som afdelingsdirektør i Sparekassen Djurslands filial i byen.

Lars Henning back in town

Han drog ud fra Grenaa som Lars Henning Kristensen og vender nu tilbage som Lars Stadsgaard Henning

Sparekassen Djursland i Grenaa skifter ud på posten som afdelingsdirektør. Mogens B. Adamsen har valgt at gå på pension ved udgangen af oktober måned og afløses en gammel Grenaa gut, Lars Stadsgaard Henning, 42.

Han er født og opvokset i Grenaa under navnet Lars Henning Kristensen, hvor han i en yngre udgave udfoldede sig på Grenaa Stadion som fast inventar på klubbens daværende førstehold.
En hård og kontant midterforsvarer, som tacklede så det sang i modstandernes knogler.

Han har i mange år arbejdet i lokale pengeinstitutter som afdelingsdirektør og senest som erhvervsrådgiver, og ser nu frem til at vende tilbage til Grenaa.

Privat bor han i Assentoft med sin kone og 3 børn. I fritiden er han er yderst aktiv med blandt andet to ironman i rygsækken.

Samtidigt er Lars Stadsgaard Henning meget engageret i den lokale fodbold- og svømmeforening.

Publiceret 26 September 2012 14:51