Biogas af husholdningsaffald - er det en god ide?, spurgte én af grupperne.

Biogas af husholdningsaffald - er det en god ide?, spurgte én af grupperne.

Gode bud fra elever for at løse fremtidens udfordringer

200 elever fra Grenaa-skolernes 9. klasser på mission for fremtiden sammen med gymnasieelever fra HTX

Af
Anette Bonde

"Hack the future" hed de to dage, 200 elever fra 9. klasserne på folkeskolerne i Grenaa kastede sig ud i mandag og tirsdag i sidste uge.
"Hack the Future - vi vil have fingrene i fremtiden", forklarer det fra Ingrid Skytte Riber-gaard, rektor på Teknisk Gymnasikum Grenaa, om overskriften for dagene.

Guider i Mission Fremtid

Elever fra 2. årgang på det tekniske gymnasium var guider for 9. klasse-eleverne.
De serverede en række konkrete opgaver for dem inden for de naturvidenskabelige fag. Missionen var at udvikle nogle af de kendte teknologier til fremtidens udfordringer.
Rammerne var det tidligere dampvæveri i Grenaa.

Dyb koncentration.

Dyb koncentration.

Stiller gode spørgsmål

Ingrid Skutte Ribergaard fortæller, at der var rigtig mange gode projekter, femten i alt.
"Flere af de erhvervsvirksomheder der deltog, sagde rent faktisk, at eleverne stiller nogle gode spørgsmål, også om ting, der får os til at spørge os selv, hvorfor gør man egentlig ikke også det."
Eleverne spurgte blandt andet, hvorfor man ikke opsamler bølgeenergi omkring soklen ude ved vindmøllerne i Anholt Havmøllepark og ikke kun udnytter vindmøllerne til vindenergi.
En gruppe foreslog også, at der sættes solceller på ballasttankene på tankskibe, der så udvinder strøm samtidig med at de afbalancerer skibet. Eleverne tænkte i det hele taget 'ud af boksen' på mange måder og så muligheder, der ikke er i brug i dag.
"Det jeg håber, er at ved at vi bringer elever sammen med folk fra erhvervslivet, er der nogle der hører og ser nogle af de gode ideer. Vi har ikke fået en opskrift på, hvordan ideerne kan viderebringes. Men dommerne tager måske nogle af ideerne med sig. Og det var dejligt at se så flittige og arbejdsomme 9. klasse-eleverne var og HTX?erne var enormt glade for det. Man lærer rigtig meget om formidling på den måde."

Publiceret 26 September 2012 14:00