Brød ind med spade som brækjern

Sparegris og bærbar computer stjålet ved dagindbrud i Grenaa

Af
Af Martin Schultz

En indbrudstyv brugte en spade som brækjern, da der mandag mellem kl. 12.45 og 14. 30 var indbrud i en villa på Thykiersvej i Grenaa.

Tyven brød et vindue op med spaden og stjal derefter en porcelæn Pondus med sparepenge, en Notebook af mærket Samsung, en iPod, to mobiltelefoner af mærket Samsung og Nokia, og en playstation 2.

Haveredskaber og gaskomfur

Der er også anmeldt et indbrud i en tilbygning til en villa på Storegade i Pindstrup i tidsrummet mellem fredag kl. 18 og lørdag kl. 11.

Ukendte gerningsmænd har knust en rude og tiltvunget sig adgang til tilbygningen.

”Der blev stjålet to buskryddere, to motorsave, et gaskomfur og andre ting,” fortæller vicepolitikommissær Helle Edelbo.

Publiceret 25 September 2012 12:30