Der var tæt trafik foran TRIFs mål, da de to hold mødtes i Ryomgård tidligere på sæsonen, og det samme var tilfældet i lørdags på Mørke Stadion. Arkivfoto.

Der var tæt trafik foran TRIFs mål, da de to hold mødtes i Ryomgård tidligere på sæsonen, og det samme var tilfældet i lørdags på Mørke Stadion. Arkivfoto.

Seriefodbold:

IF Midtdjurs scorer over seks mål i snit

Topholdet i Serie 4 brændte store chancer, da TRIF blev besejret 6-0 på Mørke Stadion

Af
Af Lars Norman Thomsen

IF Midtdjurs begyndte anden turneringshalvdel med en ny storsejr. Lørdag vandt topholdet i Serie 4 med 6-0 over TRIF på Mørke Stadion efter pauseføring 2-0.
I de to klubbers første møde vandt IF Midtdjurs med 9-0, og det kunne sagtens have udviklet sig til en dejavu-oplevelse for de involverede i lørdagens opgør, som topholdet dominerede fra start til slut, ifølge træner Klaus Fanø.
"Vi brændte et hav af chancer, ramte træværket og var flere gang ikke skarpe nok," siger Klaus Fanø.
De seks mål blev fordelt på følgende: Mikkel Møller 2, Mikkel Fanø, Jesper Busk Thygesen, Nickolaj Emil "Myre" Martinsen og Kushtrim Deskaj hver 1.
Man-of-the-match: Lasse Janerka.
IF Midtdjurs var uden Mikkel Sonnichsen, Patrick Larsen, Morten Klemm Thomsen og Michael Stegger.
Topholdet fører Serie 4 med tre point ned til AC Norddjurs og fire til Kolind-Perstrup. IF Midtdjurs har i otte kampe scoret 53 mål, medens modstanderne kun har præsteret at svare igen med 4.
 

Fælles lørdag på Ryomgård Stadion

Den kommende lørdag spiller de to seniorhold i IF Midtdjurs begge på hjemmebane om eftermiddagen.
Serie 5 møder Hornslet klokken 14.00, medens Serie 4 tager imod Grenaa IF klokken 16.
"Vi håber derfor på mange besøgende på stadion lørdag eftermiddag, for det er godt for IF Midtdjurs, at der er kommet gang i seniorfodbolden igen," siger Klaus Fanø.
Efter fodbolden er der kombineret hygge og spillermøde i klubhuset.
"Men først og fremmest handler det om fodbolden. Turneringen går nu ind i en afgørende fase, og derfor må vi ikke slække på koncentrationen og tro på, at vi kan gå på vandet, bare fordi vi har vundet stort hidtil," lyder det fra Klaus Fanø, der er godt tilfreds med træningsindsatsen fortsat.
"Vi er mellem 17 og 20 faste, der træner tirsdag og torsdag," siger Fanø, der står for førsteholdet sammen med Kim "Lade" Andersen.
 

Publiceret 24 September 2012 17:16