Direktør Martin Aagerup fra CEPOS gave sine bud på, hvordan Danmark får gang i væksten ved arrangementet på Møllerup Gods, som den lokale virksomhed KapitalBørsen ApS var initiativtager til.

Direktør Martin Aagerup fra CEPOS gave sine bud på, hvordan Danmark får gang i væksten ved arrangementet på Møllerup Gods, som den lokale virksomhed KapitalBørsen ApS var initiativtager til.

KapitalBørsen hjælper virksomheder ud på nye markeder

Virksomheden har base og kontor på Møllerup Gods

Af
Af Lars Norman Thomsen

En ny lokal virksomhed i Syddjurs, KapitalBørsen ApS, bidrog sidste år til at øge kapitalen og finansieringen i over 40 virksomheder, hvoraf størstedelen var virksomheder, der søgte at udvide sin eksportandel.
Virksomheden holder til i nye og moderne lokaler på den historiske herregaard Møllerup Gods, hvor selveste Marsk Stig i tidligere tider bidrog til stedets historie.
Forleden samlede KapitalBørsen ApS 60 bank- og erhvervsfolk og udvalgte investorer til et arrangement på Møllerup Gods.
De mange gæster var særligt inviterede med det formål at sætte fornyet fokus på, hvorfra finansiering af virksomheders vækst skal komme. Baggrunden er, at flere og flere banker har – og får – vanskeligere ved at være alene om at finansiere virksomheders drift og vækst. Der skal hentes ny kapital og nye finansieringskilder. Som oplægsholder var hidkaldt direktør Martin Aagerup fra den liberale tænketank CEPOS.
 ”Vores forretningsgrundlag er netop at bidrage til at kvalificere små og mellemstore virksomheder til at skaffe og sikre øget kapital og likviditet til at gennemføre de vækstplaner langt de fleste virksomheder har – ikke mindst hvis man gerne vil ud på nye eksportmarkeder”, fortæller direktør Carsten Færge, KapitalBørsen.
Viceborgmester Claus Wistoft (V) deltog i arrangementet som repræsentant for Syddjurs Kommune.
 

- KapitalBørsen består af 3 partnere og forventes udvidet i løbet af efteråret med endnu en partner, der skal medvirke til at løse et stigende antal forespørgsler - Læs mere på www.kapitalborsen.dk

Publiceret 22 September 2012 13:03