Hjertestarter:

Ingen interesse for idéerne

Region Midtjylland kan ikke bruge ideerne

Af
Anette Bonde

Region Midtjyllands udkaldsstab, der sender hjertestartere ud når der ringes 112, kan ikke umiddelbart bruge campingfatter Bjarne Nielsens forslag. Regionsrådsformand Bent Hansen har bedt regionens præhospitale ledelse vurdere dem, og herfra vender man tomlen vender nedad.
Dels vurderer man, at AMK-vagtcentralen vil blive blokeret med unødvendige henvendelser, hvis dens nummer bliver synligt. Dels benytter AMK-centralen ikke et disponeringsværktøj, der understøtter sms'er. Og endelig bliver ambulancerne og akutlægebilerne ikke orienteret om at der er hjertestartere på vej, og det plejer ikke at give problemer.

Teknisk løsning

Bjarne Nielsen ærgrer sig.
"Man kunne lige så godt have skrevet, at man ikke er interesseret i at udvikle sig til det bedre, til glæde for borgerne og økonomien i regionens sundhedsvæsen".
Han peger på, at det nummer, der vises i displayet, ikke behøver at være det nummer, der ringes ind på. Det kan ordnes med en teknisk finesse. Han mener også, at der må være en mobiltelefon på centralen, man kan benytte, hvis man vil yde denne service.
"Og ellers kunne man jo høre sin IT leverandør, om det kunne integreres i systemet."

null

Publiceret 19 September 2012 18:00