Rønded Skoles Mathias Haulrik er klar til at gøre livet surt for Auning Skole, når de to skoler krydser klinger i næste runde af Ekstra Bladets Skolefodboldturnering.

Rønded Skoles Mathias Haulrik er klar til at gøre livet surt for Auning Skole, når de to skoler krydser klinger i næste runde af Ekstra Bladets Skolefodboldturnering.

Rønde rykker i skolefodbold

Rønde Skole har brudt en slem statistik og har nu både drengene og pigerne med videre fra 1. runde i Ekstra Bladets Skolefodboldturnering

Af
Af Kamilla Birkelund

praktikant

Rønde Skole:

Ekstra Bladets berømte skoleturnering er i den grad blev skudt i gang. For Rønde Skole stod den i første spillerunde på to udebanekampe for drengene og pigerne.

Drengene skulle forsøge at komme videre med en sejr over Marienhoffskolen. Pigerne stod overfor Ørum Skole. 

Især for pigerne var det vigtigt at vinde, som de ellers ikke har formået at gøre de sidste par år. Hvor de er røget ud i første runde år efter år.

To mål af Haulrik

Drengene spillede næsten lige op med Marienhoffskolen. Oliver Skou dækkede en af Marienhoffskolens bedste spillere godt op, og dermed var Marienhoffskolen lukket godt ned.

Som kampen skred frem, hældte det mest til, at Rønde skulle tage sejren med hjem. Der skete først rigtigt noget i slutningen af anden halvleg.

Hvor Mathias Haulrik snoede sig gennem Marienhoffskolens forsvar og scorede.

Denne tur gentog han en gang mere, og pludselig stod der 2-0.

Dommeren fløjtede af og dermed endte kampen 2-0 til Rønde Skole.

Seje piger slog Ørum

Pigerne fra Rønde var klar fra start, det var ikke lige det man kunne sige om Ørums piger.

Dommeren havde knapt nok fløjtet kampen i gang inden bolden lå i Ørums mål.

Målet blev fuldført af Ida Bloch, som kun går i 7. klasse. Hun er måske ikke den højeste spiller men har virkelig styr på en bold og beviste det også godt gennem hele kampen, at hun bestemt ikke er en spiller man skal tage for givet.

Det var en dejlig lettelse for Rønde pigerne at få en god start på kampen.  Men de havde ikke planer om at blive defensive og ikke score flere mål.

Da der var gået 10 minutter, stod der 3-0, og herefter ebbede kampen lidt ud.

Men i anden halvleg fik Rønde pigerne igen blod på tanden efter mere at juble over.

Kampen endte 6-0, og selv om Rønde Skole endda brændte et straffespark, tog pigerne alligevel sejren efter en del år uden held.

Klar til næste runde

Nu bliver det spændende om Rønde Skole kan forsætte deres succes.

Drengene skal spille på hjemmebane mod Auning.

Pigerne skal igen spille på udebane. De har fået sidste års vindere af Ekstra Bladets Skolefodboldturnering, Kolind Centralskole, som modstander.

Heldigvis for Rønde pigerne er der ikke så mange spillere tilbage fra sidste års vinderhold.

Publiceret 18 September 2012 11:28