F.v. Else Hemati, Karin Friedrich og Poul Hougaard fra Aktivitetsgruppen Bevar Vores Skole.

F.v. Else Hemati, Karin Friedrich og Poul Hougaard fra Aktivitetsgruppen Bevar Vores Skole.

Allingåbro:

Udgifterne når loftet på 9 mio. med et brag

Politikernes løfter skal ikke stå upåtalt

Af
Anette Bonde

Folk i Allingåbro mener, at ombygningen af Auning Skole i realiteten koster mere end de 9 mio., der blev meldt ud, da beslutningen om at flytte overbygningsklasserne fra Allingåbro skole til Auning Skole blev taget. De hæfter sig ved, at samtlige 19 politikere, der var mødt op ved et stort borgermøde i april understregede, at beslutningen skulle tages op igen, hvis tallet ikke holdt.
"Vi havde ret. Nu forventer vi, at politikerne holder ord", lyder det fra Aktivitetsgruppen Bevar Vores Skole.
Her er man stadig frustreret over beslutningen.
"Hver er pengene, der skulle spares, og hvorfor skulle det gå så hurtigt."
Gruppens deltagere har med undren læst budgettet for overbygningsafsnittet, da det forleden var på dagsordenen i børne- og ungdomsudvalget.

”Det holder jo ikke”

"Det holder jo ikke med de 9 mio., men ender på et væsentligt højere beløb, når de ting, der skubbes videre til helhedsplanen, skal laves, blandt andet udvidelse af lærerværelse, kantinekøkken og bibliotek, grupperum til undervisningslokaler med mere. Det er ting, der er direkte afledt af, at der kommer flere elever til fra Allingåbro," indvender Else Hemati, Karin Friedrich og Poul Hougaard, der sidder om bordet denne onsdag eftermiddag.
De mener, at budgettallene burde have været fremme, da beslutningen om at flytte overbygningsafdelingen blev taget.
"Beslutningen er taget på et for løst grundlag. Politikerne burde have brugt det forholdsvis lille beløb, der skulle til at få nogle mere sikre tal på bordet, inden de tog beslutningen."

Pavilloner koster o,4 mio.

Der er flere løse ender i regnestykket, mener gruppen.
"Efter tidsplanen er byggeriet først klar til at tages i brug 1. december. Hvor skal eleverne være indtil da. Og hvorfor skal der bruges penge til at opsætte to pavilloner i byggeperioden i stedet for bare at vente til byggeriet var færdigt med at modtage eleverne."
Udgiften til opsætning af pavilloner er budgetteret til 400.000 kroner. Kort efter at budgettet for overbygningsbyggeriet var fremme, kom meldingen om, at Norddjurs Kommunes forventede overskud for 2012 på 0,4 mio. kroner var blevet forvandlet til et underskud på 25,3 mio.
"Det forstår man jo godt, hvis det er sådan, de forvalter pengene."

null

Publiceret 17 September 2012 16:00