Det nye tøj blev præsenteret ved et arrangement i Bakkehuset, hvor Ørsted Cykel Motion havde inviteret sponsorerne og cykelrytterne til grillpølser og drikkevarer. Det blev endda også til en fælles tur rundt på banen.

Det nye tøj blev præsenteret ved et arrangement i Bakkehuset, hvor Ørsted Cykel Motion havde inviteret sponsorerne og cykelrytterne til grillpølser og drikkevarer. Det blev endda også til en fælles tur rundt på banen.

Gang i Bakkerne ved Ørsted

Bakkerne i Ørsted er blevet et yndet mål for motion og oplevelser

Af
Anette Bonde

Der er gang i Bakkerne lidt uden for Ørsted. Og det både med cykelhjul, kondisko og spadseresko.
Ørsted Cykel Motion havde indvielse af banen i maj 2011, og den var dengang cirka 2,5 km lang. I løbet af efteråret 2011 blev banen udvidet til cirka3,5 km og i løbet af 2012 udvidet igen. Banen er nu cirka 5 km.

Bliver flittigt brugt

Den bliver flittigt brugt af lokale ryttere, men der er også ofte gæster fra blandt andet Auning, Romalt og Randers, fortæller Tove Hjort Jensen, Ørsted. Der er fælles kørsel på banen flere gange om ugen for både kvinder og mænd. I sommerhalvåret er der desuden en gruppe som kører landevejskørsel.
Ørsted Cykel Motion har også en gruppe på Facebook hvor der lige nu er omkring 80 medlemmer. Gruppen bliver meget brugt til at formidle information om arbejdsdage, fælles kørsel m.m.
"Bakkerne" bruges også flittigt af løbere, folk der spiller diskgolf og endelig af folk som blot nyder en gåtur i området.

Cykeltøj til halvtreds

Mountainbike kørsel i "Bakkerne" i Ørsted er blevet så stor en succes, så der nu er købt flot cykeltøj. 17 lokale sponsorer ville gerne spendere, og det er blevet til 50 sæt med både cykeltøj og vinterjakke i god kvalitet.
"Udgangspunktet var at der skulle købes cirka 30 sæt tøj, men interessen var så stor både fra sponsorer og interesserede købere at det blev til 50 sæt tøj", fortæller Tove Hjort Jensen.

Publiceret 16 September 2012 09:00