Trobadouren Erik Grip synger Grundtvig, Bo Green Jensen, Ulf Lundell og Erik Grip 28. oktober i Øster Alling Forsamlingshus.

Trobadouren Erik Grip synger Grundtvig, Bo Green Jensen, Ulf Lundell og Erik Grip 28. oktober i Øster Alling Forsamlingshus.

Masser af kultur i forsamlingshusene

Efterårets komme er også signal til en ny omgang 'Liv i forsamlingshusene' i både Nord og Syd

Af
Af Lars Norman Thomsen

Da Bo Jacobsen for otte år siden lancerede ideen om at skabe mere liv ude i randområdernes mange forsamlingshuse, var der sikkert ikke mange, der havde troet på, at “Liv i forsamlingshusene” ville blive så stort et tilløbsstykke, som det er blevet tilfældet siden da.

Bo Jacobsen er fortsat koordinator, og han har netop udgivet programmet for den ottende udgave.

I år med 30 kulturarrangementer fra september til november af vidt forskellig slags og med en stor bredde i repertoiret i 30 forsamlingshuse rundt omkring på hele Djursland.

Poul Smedegaard Andersen fortæller om de mennesker, der udgjorde Hvidsten Gruppen, og hvorfor såkaldt almindelige mennesker bosiddende i en lille og fredelig by nord for Randers besluttede sig for, at sige: “nok er nok” under Besættelsen. Det gør i Thorsager Forsamlingshus onsdag 19. august. Poul Smedegaard Andersen er også programmet i Hollandsbjerg Forsamlingshus torsdag 25. oktober.

Har fået et pift

“Årets program har fået endnu et kvalitetspift opad og er med både nye spændende kunstnere og afholdte gengangere nok det bedste program hidtil med musik, foredrag, show, god mad og meget andet,” siger Bo Jacobsen.

Fjerrupgårde Forsamlingshus starter ud 14. september med en “En Tyrkisk oplevelse” med fællesspisning og musik på progammet. Aftenens menu er selvfølgelig fremstillet efter tyrkiske traditioner, og musikken leveres af Hijazzkâr.

Thorsager Forsamlingshus følger efter onsdag 19. september med et foredrag af Poul Smedegaard Andersen om Hvidsten Gruppen, der lige nu er omgærdet af stor interesse på grund af spillefilmen om de ganske almindelige mennesker fra landsbyen nord for Randers, der tog stilling i kampen mod Besættelsesmagten og involverede sig i modstandsarbejdet, selv om det kom til at koste dem livet.

Stigende besøgstal

”Liv i forsamlingshusene” har med en stigning i besøgstallet fra år til år siden starten i 2005 på omkring 10 procent markeret sig som et af Djursland væsentligste kulturarrangementer, som flere og flere borgere på Djursland har taget til sig.

“Vi glæder os til atter i år at se de mange gæster i de små hyggelige huse, der gør en kæmpe indsats for at hvert arrangement skal blive en oplevelse med fulde huse og gode oplevelser af varme, nærvær og vedkommende kulturelt indhold,” siger en forventningsfuld Bo Jacobsen, der snakker med hver enkelt forsamlingsbestyrelse om mulighederne for at finde et godt arrangement, som repræsenterer folkelig kultur af høj kvalitet, der er varemærket bag “Liv i forsamlingshusene.”

Publiceret 14 September 2012 14:36