Ligesom historien om de røde faner og arbejderbevægelsen er en national opgave at få bevaret for eftertiden, gælder det samme Herregaardsmuseet Gl. Estrup og Fregatten Jylland, mener det lokale, socialdemokratiske folketingsmedlem, Leif Lahn Jensen.

Ligesom historien om de røde faner og arbejderbevægelsen er en national opgave at få bevaret for eftertiden, gælder det samme Herregaardsmuseet Gl. Estrup og Fregatten Jylland, mener det lokale, socialdemokratiske folketingsmedlem, Leif Lahn Jensen.

Leif Lahn Jensen:

"Stik piben ind Aastrup Jensen"

Socialdemokratiets Leif Lahn Jensen mener, at Michael Aastrup Jensen er gået over gevind i sin kamp for de østjyske kulturinstitutioner

Af
Af Lars Norman Thomsen

Leif Lahn Jensen har længe på de indre linier forsøgt at påvirke regeringen til at sikre Fregattens Jyllands fremtid. Foreløbigt uden held, men det socialdemokratiske folketingsmedlem, valgt i Djurskredsen, fortsætter kampen.

“Der er ikke grund til at rose regeringens holdning til Fregatten Jylland. Den er bestemt ikke min,” siger Leif Lahn Jensen.

Men han tilføjer i samme øjemed, at han ikke falder i samme grøft som sin folketingskollega Michael Aastrup Jensen (V).

“Det er fint, Michael har rejst sagen, men at sikre midler til Fregatten Jylland handler ikke om hverken københaveri eller jydeklubber eller mere fra samme skuffe.”

Unikke fortællinger

For Leif Lahn Jensen bidrager østjyske kulturinstitutioner, som Fregatten Jylland og Herregaardsmuseet Gl. Estrup med gode og uundværlige historiske fortællinger til et nutidigt publikum.

“Dem kan vi ikke undvære som nation, ligesom vi heller ikke kan undvære Arbejdermuseet i København, som Michael Aastrup Jensen vil fratage al kulturstøtte. Jeg er helt uenig, og det ville jeg også være, hvis han kom og sagde det samme om landbrugsmuseer og industrimuseer. Landbruget er en unik del af den danske historie og kulturarv, som Arbejdermuseet er det, og det skal vi værne om. Michael Aastrup Jensen er ude i et billigt ærinde, som bare forplumrer den kamp vi kæmper for de østjyske kulturinstitutioners eksistensgrundlag.”

Publiceret 13 September 2012 09:00