Kommentar:

Sognerådspolitik

Af
Af Lars Norman Thomsen

redaktør:

"Byrådet var i sidste uge samlet for at diskutere fremtidens politiske struktur på baggrund af rapporten “Evaluering af den politiske struktur”, som konsulentfirmaet 'Leadership pluss' har udarbejdet på baggrund af interviews med politikere og ledende embedsmænd.

En virkelig tynd kop te efter redaktørens mening  med en tilgang til emnet, der emmer langt væk  af  den sædvanlige konsulent-jargon tilsat ligegyldige floskler og et par politiske modeller fra den nye litteratur på scient.pol-studiet.

Men døm selv. Rapporten kan downloades på Syddjurs.dk.

Et afsnit i rapporten er helliget følgende: “(...)hvordan politikerne vurderer dialogen med borgerne i balancen mellem at agere helhedsorienteret og inddrage borgerne kontra hensynet til en rimelig ressourcebelastning.”

Det betyder på mere mundret dansk, om politikerne kan få hul igennem til borgerne eller omvendt.

I denne forbindelse nævnes distriktsrådene, som i de senere år er skudt op som paddehatte i alle byer og landsbyer af en passende størrelse.

Den generelle holdning blandt politikerne er positiv, men flere efterlyser en klarere holdning til, hvordan distriktsrådene skal indgå i den lokalpolitiske hverdag.

”Vi skal have afstemt forventninger til distriktsrådene. De har aldrig været til politisk debat. Vi kunne godt bruge dem noget mere – de ved, hvor skoen trykker, men vi skal ikke spændes foran en vogn,” lyder det fra et byrådsmedlem.

At politikerne virker underligt uafklarede i forhold til distriktsrådenes rolle, er forståeligt.
Der er nemlig himmelhvid forskel på, hvordan det enkelte distriktsråd arbejder, ligesom der er stor forskel på, hvordan de 27 byrådsmedlemmer, hovedparten fritidspolitikere, røgter deres hverv.

Men lad være med at klandre distriktsrådene for at drive sognerådspolitik. Det ligger i deres natur, at de kæmper for deres by og deres område.

De hørte også det politiske mantra fra den samlede flok af kandidater forud kommunalvalget i 2009: “Politikerne kan understøtte, men ikke sikre, at en by overlever, det kan kun borgerne i byen selv.”

Derfor er det ikke sognerådspolitik i gammeldags forstand, at et distriktsråd arbejder på at forsvare kommunale arbejdspladser eller foreslår at placere et bibliotek i en bestemt by.

Sognerådspolitik, det er når politikere fra samme område på tværs af partier i fællesskab går i selvsving og begynder at udnævne deres område til at være en del af Udkantsdanmark, hvis ikke de får lov til at bevare det, der er nu og her, selvom fremtiden råber på andre og bedre løsninger."

Publiceret 13 September 2012 07:00