Camilla Dalby døjede meget med skader i sidste sæson, men landsholdsspilleren er startet sæsonen fint, og hun kan blive kampens store oplevelse tirsdag aften i Grenaa Idrætscenter.

Camilla Dalby døjede meget med skader i sidste sæson, men landsholdsspilleren er startet sæsonen fint, og hun kan blive kampens store oplevelse tirsdag aften i Grenaa Idrætscenter.

Camilla Dalby fyrer venstrehånden af i Grenaa Idrætscenter

De danske mestre i damehåndbold, Randers HK, har valgt at placere en kvartfinale i landspokalturneringen i Grenaa tirsdag 18. september

Af
Af Lars Norman Thomsen

Tirsdag aften bliver der mulighed for at se tophåndbold i Grenaa Idrætscenter, når Randers HK og KIF Vejen krydser klinger hos kvinderne i en en kvartfinale i landspokalturneringen.

"Randers HK kontaktede os, om vi ville være med til at afvikle en kvartfinale i Grenaa. Vi overvejede det en halv dag, inden vi sagde ja tak, fordi vi kan præsentere damehåndbold på et meget højt plan på Djursland," siger Allan Jespersen, GIF Håndbold.

"Samtidig kan både vores partnere og medlemskredsen i GIF Håndbold en mulighed for at komme tæt både danske og internationale landsholdsspillere."

To hold med mange profiler

Både Randers HK og KIF Vejen kan præsentere en række af Ligaens største profiler. Hos Randers HK spillere som de danske landsholdsspillere Camilla Dalby og Berit Kristensen og en kommende af slagsen, unge Sofie Strangholt. Endvidere den nyankomne franske stjerne Siraba Dembele.
KIF Vejen har forstærket sig med den spanske profil Veronica Cuadrado, tidligere Randers HK og Ana Radovic fra Buducnost, der vandt Champions League.
Grenaa Idrætscenter kan rumme omkring 1100 tilskuere, og med en billetpris på 80 kroner for en siddeplads og 60 kroner for en ståplads satser GIF Håndbold på, at hallen kan blive fyldt.

Der er forsalg hos Sportigan i Grenaa.

Kampen starter klokken 20, men der bliver et VIP-arrangementet for klubbens partnere klokken 18.30, hvor Randers HKs cheftræner Jan Leslie kigger forbi
.
Efter kampen skriver spillerne autografer midt på banen umiddelbart efter en kort tur ind i omklædningsrummet.

Publiceret 13 September 2012 18:44